Den Tyske Invasion Special: Kraftwerk, Sandra, Modern Talking, Falco, Nicole, Boney M., Alphaville, Trio, Nena, Scorpions & Propaganda
Noget Ved Musikken · nogetvedmusikken
Beskrivelse
I denne uges udsendelse har vi haft travlt med at skulle en tur til Hamborg, og derfor har vi naturligvis valgt at kaste os lidenskabeligt over den tyske musik. I 1980’erne (især i den første halvdel) ramte en regulær bølge af vidunderlig tysksproget musik Europa og i flere tilfælde også i det amerikanske. Die Neue Deutcshe Welle skyllede ind over musikfans, og det betød, at det pludselig blev in at synge på tysk og lytte til musik fra især Vesttyskland. Vi har derfor lavet et afsnit, hvor vi ser nærmere på en del af 80’ernes mange tyskklingende numre, som hittede på den engelske og amerikanske singlehitliste. Vi skal bl.a. lytte til sange om balloner, fred, vandringsmænd og orkaner og I kan også møde en række kendte karakterer som f.eks. Major Tom, Maria Magdalene, Axel Foley og selveste Mozart, når vi spiller perler fra så fantastiske kunstnere som Boney M, Nena, Propaganda, Scorpions, Kraftwerk, Sandra, Falco, Nicole og Münchener Freiheit. Derudover skal vi da også lige forbi en kæderygende superproducer, Amishkirkens stifter Jacob Ammann, en farlig læge der isser fodvorter, en mand der laver pølser, vilde akademiske anekdoter om Mozartkugler, musikkens svar på Siegfried & Roy, glimrende tyske TV-serier og så nævner Andy endnu engang en film, som han mener er en af verdens bedste. Playliste: The Oberkirchen Children's Choir - Der fröhliche Wanderer / Mein Vater War ein Wandersmann Boney M - The rivers of Babylon Goombay Dance Band - Seven tears Kraftwerk - Das model Nicole - Ein bißchen frieden Nicole - En smule fred Trio - Da da da ich lieb dich nicht du liebst mich nicht aha aha aha Peter Schilling - Major Tom (Völlig losgelöst) Peter Schilling - Major Tom (Coming home) Nena - 99 luftballons Alphaville - Big in Japan Scorpions - Rock you like a hurricane Propaganda - The nine lives of Dr. Mabuse Harold Faltermeyer - Axel F. Falco - Rock me Amadeus Sandra - (I'll never be) Maria Magdalena Modern Talking - Brother Louie Münchener Freiheit - So lang' man Träume noch leben kann Snap! - The power