Med Simon Høegmark - Du kan ikke tage ud i naturen – du ér natur

Hvis du ikke får en ubændig lyst – næh, en trang – til at tage ud i naturen efter at have hørt dette afsnit af podcasten med Simon Høegmark, så ved jeg snart ikke. Det gjorde jeg i hvert fald. Og netop forestillingen om, at naturen er noget, vi kan >tage ud i< for derefter at vende tilbage til vores egentlig liv i byerne og inden døre, blev et af samtalens emner. For det er egentlig en fjollet tanke, at vi er adskilt fra naturen. Vi er natur, som en af Simons bøger også hedder. Vores kroppe og sind er stadig indrettet efter naturens rytmer, lys, lyde, former og årstider, selvom vi har bygget en tilværelse, hvor vi langt hen ad vejen kan ignorere dem. Og det gør vi så. Ignorerer dem. Det koster, men ofte uden vi forstår hvordan. Det gør Simon, og i denne samtale indvier han os i det. Det er fascinerende, at naturens betydning for vores psykiske og fysiske helbred er et selvstændigt og bundseriøst forskningsfelt. For det er det. Behøver man så den store vandretur til Sverige og blive ét med skoven? Nej. Det kan også være så enkelt som at sætte sig i en have eller park et kvarter om dagen. Uden telefon eller musik. Og uden at arbejde imens. (Desværre, Anders ). Uden engang at gøre det til et projekt, at man nu absolut skal slappe af. For har man levet længe i højt tempo, kan stilheden faktisk være ubehagelig i begyndelsen. Kroppen – inklusive min egen – skal nogle gange lære pausen igen. Det er ikke altid rart. Faktisk kan det være ekstremt ubehageligt, når nervesystemet fortsætter i højt gear, mens man bare sidder dér. Men det virker. Samtalen blev lige dele jordnær, videnskabelig, filosofisk og dejligt levende. Og ja: Jeg gik direkte ud i haven bagefter.