Dorthe Birkmose - At overleve arbejdet i velfærdsstaten

I dag talte jeg med Dorthe Birkmose. En overraskende parallel mellem psykisk lidelse og det at arbejde i velfærdsstaten opstod få minutter inde i samtalen. I psykologien taler vi om strategier, dér hvor psykiatrien taler om symptomer. Altså de måder mennesker forsøger at håndtere smerte og overleve svære livsomstændigheder eller traumer. Det er derfor, vi spørger hvad der er sket med folk – ikke hvad der er galt med folk. Slår man fx op i diagnosemanualerne, finder man lange lister over adfærd. Men adfærd opstår jo ikke ud af ingenting. Det er motiveret adfærd – forsøg på at håndtere noget, der gør ondt. Det har en funktion i et menneskes liv. Og her er pointen: Dorthe taler om forråelse på samme måde. Som en strategi for at overleve at arbejde … i velfærdsstaten. For hvad sker der med mennesker, når de arbejder i et system, hvor de ikke får lov til at gøre det, de fagligt og menneskeligt ved er rigtigt? Dorthe kalder det moralsk stress. Den spænding og smerte, der opstår, når man kan se, hvad et menneske har brug for, men ikke får lov til at give det. Over tid må mennesker finde måder at overleve den moralske stress på. En af dem er forråelse. En anden er quiet quitting. En tredje er skyggearbejde. En fjerde fawn – og vi kommer omkring dem alle. Dorthes bog hedder meget passende ”Når gode mennesker handler ondt.” Fordi systemer nogle gange presser mennesker til at lukke ned for deres egen medmenneskelighed. Noget af det, jeg holder allermest af ved Dorthe, er hendes urokkelige tilgang til altid – altid – at forstå selv den mest umoralske adfærd. Virkelig prøve at forstå, hvordan den kan opstå, i stedet for at fordømme den. For hvis vi ikke forstår mekanismerne, kan vi heller ikke ændre dem. Det blev en virkelig tankevækkende samtale. Genkender du det fra dit eget arbejde? I samtalen når vi frem til, at det er så normalt og udbredt, at man ikke behøver skamme sig over det. Lad os i stedet prøve at forstå det – og finde ud af, hvordan vi ændrer det.