Hugos Nekrolog: Jeg kan ikke genkende mig selv i min nekrolog

I dag skriver vi mindeordet for Hugos liv. Det genfortæller historien om øjeblikke af ydmyghed, da Hugo som lille måtte undskylde til en dreng, han havde drillet. Historien om øjeblikke af lykke og frihed, da han kravlede på Københavns tage, og om mælkebøtter, der voksede op af betonen. Men Hugo kan ikke se sig selv i de ord - hvad skal der til, før han er tilfreds med sit eftermæle?