Spring til indhold
Episode 36: Når historier bliver til forskning: Skrivning i fertilitetsbehandling” med Anders  Juhl Rasmussen - Når livet tager tid

Episode 36: Når historier bliver til forskning: Skrivning i fertilitetsbehandling” med Anders Juhl Rasmussen

Når livet tager tid · PodRadio

20. maj 2026 52m
0:00 52m

Beskrivelse

I denne episode taler vi med Anders Juhl Rasmussen, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet, om narrativ medicin som forskningsfelt og om et aktuelt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan skriveværksteder kan støtte mennesker i fertilitetsbehandling. Anders har arbejdet med narrativ medicin i flere år og har gennemført forskningsprojekter i forskellige sundhedsfaglige sammenhænge. I samtalen forklarer han, hvad narrativ medicin er, og hvordan patienters fortællinger kan bidrage med viden og indsigt, som ofte mangler i det traditionelle sundhedsvæsen. Vi dykker ned i forskningsprojektet, hvor deltagerne gennem et faciliteret skriveværksted – ledet af forfatter Tine Høeg - har arbejdet med at sætte ord på deres oplevelser. Projektet er nu evalueret og publiceret i en international videnskabelig artikel, og fortællingerne lever videre på en ny hjemmeside, der giver stemme til mennesker i fertilitetsbehandling. Episoden handler om forskning, formidling og de menneskelige erfaringer, der opstår i krydsfeltet mellem krop, behandling og fortælling - og om, hvordan narrativ medicin kan skabe større forståelse mellem patienter og sundhedsvæsen.

Andre episoder fra Når livet tager tid Se alle episoder →