Beskrivelse
Del 2: Vejen videre – graviditet, frygt og glæde efter Storm. I episode 29 fortsætter vi samtalen med Marie, som vi møder første gang i episode 28. Vi følger Marie og hendes mand i tiden efter det hjerteskærende tab af deres søn Storm - og beslutningen om at prøve at opnå en ny graviditet igen. Marie fortæller om den følelsesmæssige kompleksitet ved at gå i gang med fertilitetsbehandling midt i sorgen og frygten ved en ny graviditet.Vi taler om en krævende graviditet med lillebror Aleksander — dagligdagen med bekymringer, scanninger, katastrofetanker og hvordan sorgen over Storm altid lå i baggrunden. Marie deler også øjeblikket, hvor Aleksander blev født, glæden ved hans første skrig og følelsen af at være blevet mor til to på en helt særlig måde.Marie og hendes mand har i dag et liv, der er blevet godt. Storm fylder til stadighed deres hverdag med stolthed, kærlighed og varme - men også med en frygt for at miste Aleksander. Heldigvis oplever parret en gradvist stigende tillid til, at lillebror er kommet for at blive. Derudover har Marie og hendes mand stiftet foreningen "Storms Aftryk" med ønsket om at støtte og vejlede andre, der måtte opleve at miste. Hør Marie fortælle om, hvordan parret bruger deres historie til at hjælpe andre familier, samt hendes råd til dem, der står foran en ny graviditet efter tab.