Sorgen over psykisk vold: Hvorfor gør det så ondt at give slip? | Når Kærlighed Gør Ondt
Når Kærlighed Gør Ondt · Omdrejningspunktet
Beskrivelse
Hvorfor kan man savne en person, der har gjort én ondt? Når en psykisk voldelig relation slutter, er det ikke kun relationen, man mister. Mange oplever også en sorg over det, der var, det, der kunne have været, og den del af sig selv, der gik tabt undervejs. Sorgen kan føles forvirrende og skamfuld, fordi omgivelserne ofte forventer, at man bare er lettet. I denne episode af Når Kærlighed Gør Ondt taler psykoterapeut Bolette Line Kragh, stifter af Omdrejningspunktet, om sorgen efter psykisk vold: hvorfor den kan være så kompleks, og hvordan den kan komme til udtryk. Målet er at skabe forståelse for sorgens mange facetter og vise, at den er en naturlig del af helingsprocessen. I episoden taler vi om: Sorgen efter et forhold med psykisk vold At savne en, der har gjort én ondt Sorgen over det, der kunne have været At sørge over den del af sig selv, der gik tabt Skam og forvirring over egne følelser Sorgen som en del af helingen Genkender du dig selv? Omdrejningspunktet er en frivilligdrevet forening, der tilbyder gruppeterapi, åbne grupper og fællesskab for mennesker ramt af psykisk vold. Læs mere på omdp.dk Podcastmusik: Winnie Raeder