Eksempler på psykisk vold: Kontrol, kritik og tavshed i parforholdet | Når Kærlighed Gør Ondt
Når Kærlighed Gør Ondt · Omdrejningspunktet
Beskrivelse
Hvordan ved man, om det, man oplever, er psykisk vold? Psykisk vold kan være svær at få øje på i hverdagen, fordi den ofte udvikler sig gradvist og kommer til udtryk på mange forskellige måder. Det kan være de små kommentarer, tavsheden, kontrollen over, hvem du ser, eller følelsen af altid at gå på æggeskaller. I denne episode af Når Kærlighed Gør Ondt taler psykoterapeut Bolette Line Kragh, stifter af Omdrejningspunktet, om konkrete eksempler på psykisk vold og de små situationer, der over tid kan udvikle sig til et usundt og kontrollerende forhold. Vi sætter ord på de handlinger og dynamikker, som mange først forstår længe efter, de er kommet ud af relationen. I episoden taler vi om: Konkrete eksempler på psykisk vold i hverdagen Kontrol, kritik og nedgørelse Tavshed og afvisning som straf Isolation fra venner og familie Følelsen af at gå på æggeskaller Hvorfor man ofte først forstår det bagefter Genkender du dig selv? Omdrejningspunktet er en frivilligdrevet forening, der tilbyder gruppeterapi, åbne grupper og fællesskab for mennesker ramt af psykisk vold. Læs mere på omdp.dk Podcastmusik: Winnie Raeder