#4 - Okkultismens Mester og Introduktion til Livets Træ
Mystiker · Mannah Guldager
Beskrivelse
Okkultisme er blevet for vigtig til at overlades helt til okkultister, skriver Thomas A. Williams i forordet til sin bog fra 1974/1975* ved navn "Eliphas Lévi: Master of Occultism". Det er den bog jeg tager afsæt i for på en måde at opsummere emnet fra forrige episode af Mystiker. Bare på en mere interessant måde, hvor vi lærer noget nyt også. Jeg går videre med at sætte ord og formler på hvad Livets Træ og Kabbalah (eller Cabala som han staver det) er, gennem John Greers bog "Revisioning the tree of life" fra i år. På et tidspunkt vil jeg gerne gøre det ENDNU mere vedkommende og tale ind i de 10 kræfter på den måde jeg har lært det og som er væsentlig lettere at sætte sig ind i, når det præsenteres på den måde, men til den tid er det godt, at du lige har hørt om systemet, redskabet, før. Hey-Måske har du masser erfaring og så tøv ikke med at ringe ind (nej ikke ring, men skriv!!) og ret mig eller inspirer mig - men jeg oplever ofte at folk der er meget vidende på spirituelle områder ikke lige kender Kabbalahen, så det er kun derfor jeg lige nævner det. Jeg praktiserer selv den her cirkulære læring så endelig hæng på også når det jeg fremstammer (det kan lyde lidt hakket når jeg læser op) ikke først giver mening. Ikke kast din podcast device fra dig i vrede, men bliv hængende. Jeg kommer til at gentage og sige noget om det samme på andre måder osv. Det er ideen her, at vi bygger videre og oven på og begriber måske mere eller endda lidt mindre, hvilket på en måde kan være bedre. Jeg beklager også for alle fortalelser - endelig kontakt mig hvis der er tvivl om noget. Nå men nyd det afsnit hvor vi kommer omkring ærlig talt VILDT spændende ting som projektioner, den vilje som magi bliver godartet af at følge, en masse kabbalistisk udredning og et par invokations tilmed. Husk du kan joine 1-2 andre i facebook gruppen her: https://www.facebook.com/groups/okkultestudier Og du kan kontakte mig for sessions via hjemmesiden her: https://www.mannahguldager.com *officielt er den udgivet i 1975, men forordet er dateret til december 1974 Kh Mannah