Beskrivelse
Velkommen til en samtale med Oscar Kogi. Oscar er musiker, komponist, improvisator og konservatoriestuderende. Genrerne er brede. Han er ganske ung men med overraskende meget erfaring og mange tanker om hvad det vil sige at være musiker for netop ham. Og så spiller han denne sommer sammen med Pernille Bévort, som medvirkede i samtale 25. Vi taler om hvorfor man finder på at lave en 25-timers improvisationskoncert og hvordan sådan en opleves indefra, når man selv spiller med hele vejen. Om at være optaget af både lyd og af instrumenter. Vi taler om tidligt at finde sin egen vej og stå ved det. Om hvorfor man går i gang med at skabe sin egen musik. Om at være fascineret af koncertformater. Om kunstnerisk research hvor man selv og ens medmusikere indgår som researchemne. Om sammenhænge mellem kunstnerisk research og improvisation og om improvisation for emne for kunstnerisk research. Vi taler også om hvad man forstår ved et bæredygtigt musikerliv. Om at bruge sit netværk til at kunne komme godt i mål med sine projekter og om at finde de rigtige samarbejdspartnere. Om at navigere når mange andre har holdninger til ens projekt. Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl