Episode 19 – Align & Restore — Et vigtigt fundament i Digitalt Smile Design
Mundhulen · Mundhulen
Beskrivelse
Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for både funktionelle og æstetiske behandlingsresultater? I denne episode af Mundhulen får vært Anne Mette Stougaard besøg af tandlæge Marc Onuoha og tandlæge Helle Hatt til en spændende samtale om, hvorfor Align & Restore er blevet en central del af moderne Digitalt Smile Design. Sammen dykker de ned i, hvordan tandregulering kan skabe det rette fundament for restaurerende behandlinger – og hvorfor det ofte giver mere forudsigelige, skånsomme og holdbare resultater for patienterne. Du kan blandt andet høre om: Hvorfor behandlingsplanlægning bør tage udgangspunkt i hele patientens funktion – ikke kun de enkelte tænder. Hvordan digitale workflows og klinisk erfaring går hånd i hånd. Hvilke muligheder Align & Restore åbner for både tandlæger og patienter. Betydningen af tværfagligt samarbejde og en grundig diagnostik i komplekse behandlinger. Samtalen byder også på personlige erfaringer fra to tandlæger, der brænder for at udvikle faget og dele deres viden med kolleger. Uanset om du allerede arbejder med Digitalt Smile Design eller er nysgerrig på, hvordan Align & Restore kan styrke dine behandlingsforløb, finder du masser af inspiration i denne episode.