Beskrivelse
Der er gang i spørgsmålene her til morgen i SPØRGEHJØRNET, hvor Ulla har spurgt os: “Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan sige, at der ikke er mere ilt. Hvis man fx har sådan en dykkerflaske på, hvorfor kan man så ikke bare genbruge den ilt, man har pustet ud?”. Det spørgsmål får vi Jesper fra Dansk Sportsdykkerforbund til at svare på. I ER DU VÅGEN taler Frederik og Sofus blandt andet med Eskild på 6 år, som lige er startet i skole, og de beslutter sig for at lave navne-bingo med Eskilds klassekammerater. "Er der en, der hedder Jens?". Vi taler også med Aku på 11 år, som er syg og derfor må blive hjemme fra skole. Værter: Frederik Hjerrild og Sofus Faber Redaktør: Malene Fryd Ejsing