Fik du hørt: Landbrugets erstatningskrav er "helt ude af proportioner," mener regeringsordfører
Morgen · RADIO IIII
Beskrivelse
Landmændene må have "tabt sutten", hvis de mener, de har krav på en erstatning, når regeringen får indført det nationale sprøjteforbud. Det mener Thomas Rohden, der er politisk ordfører i Radikale Venstre. Landbrug & Fødevarer mener til gengæld, at landmændene skal have mellem 20 og 30 milliarder kroner i erstatning. Lovforslaget om et sprøjteforbud blev sendt til høring i starten af måneden - og her står der, at "Miljøministeriet vurderer, at det foreslåede forbud overordnet set har karakter af generel, erstatningsfri regulering," men at der i nogle tilfælde "vil være behov for kompensation for at undgå ekspropriation." Ifølge flere landbrugsorganisationer vil nogle være nødsaget til at gå fra hus og hjem som følge af sprøjteforbuddet, men det er en konsekvens, som Thomas Rohden fra Radikale Venstre kan leve med, fortæller han. Værter: Nicolai Dandanell og Laura Lin.See omnystudio.com/listener for privacy information.