Spring til indhold
Møde i salen: Onsdag den 21. januar 2026 - Møder fra salen

Møde i salen: Onsdag den 21. januar 2026

Møder fra salen · Folketinget

21. januar 2026 2t 34m
0:00 2t 34m

Beskrivelse

Møde nr. 41 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 1) Til udenrigsministeren af: Trine Pertou Mach Hvordan mener ministeren at den danske regering gennem FN’s Sikkerhedsråd, EU og andre fora kan bidrage til, at de aktuelle folkelige protester i Iran fører til en overgang til demokrati, hvor det iranske folk kan deltage i frie og retfærdige valg? (Spm. nr. S 426). 2) Til udenrigsministeren af: Søren Søndergaard Mener ministeren, at det ligger inden for rammerne af Danmarks og EU's samarbejde med overgangsregeringen i Syrien under ledelse af den tidligere islamistiske oprørsleder Abu Mohammed al-Jolani, at hans styrker netop har angrebet de kurdiske boligområder i Aleppo og foreløbig fordrevet mindst 150.000 mennesker – og hvis ikke, hvordan mener ministeren så at Danmark og EU skal reagere på disse angreb? (Spm. nr. S 442). 3) Til justitsministeren af: Lars Boje Mathiesen Mener ministeren, at det kan komme som en overraskelse her i 2025/2026, at de sidste 30-40 års forfejlede udlændingepolitik medfører mere islam og mere kriminalitet til vores samfund? (Spm. nr. S 420). 4) Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen Er ministeren betrygget i, at Miljøministeriets grundvandsanalyse giver et fagligt og juridisk tilstrækkeligt grundlag for at lægge op til statslige, brede indgreb, herunder erstatningsfri regulering på op mod ca. 160.000 ha landbrugsjord, når kortlægningen af sårbare grundvandsdannende områder først forventes afsluttet primo 2027, og når ministeren selv har påpeget, at tallene viser, at kun 26 pct. af nedbrydningsproduktet TFA stammer fra landbruget, mens resten stammer fra andre industrielle anvendelser? (Spm. nr. S 443). 5) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvorfor mener ministeren ikke, at fri- og privatskoler kan bidrage med deres unikke viden og perspektiver til udviklingen af folkeskolen gennem initiativet »Sammen om Skolen«? (Spm. nr. S 236, skr. begr. (omtrykt)). 6) Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen Hvad mener ministeren om, at Børnerådet, der hører under Social- og Boligministeriet, under overskriften »Det sker i skolen i dag. Vil vi virkelig have mere af det?« kører politisk kampagne på sociale medier vedrørende forhold på Børne- og Undervisningsministeriets ressort? (Spm. nr. S 375, skr. begr. (omtrykt)). 7) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted Hvad mener ministeren om DPPO’s forslag om at slette sidste del af § 67 i reguleringsbekendtgørelsen – dvs. sætningen »og skal samtidig afhænde kvoteandele svarende til overskridelsen, jf. § 69, stk. 1« – så fiskerne ikke rammes af regler, som de ikke selv er skyld i at overtræde? (Spm. nr. S 372, skr. begr. (omtrykt)). 8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Leila Stockmarr Hvad mener ministeren om konklusionerne i rapporten »Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet – Sårbare grundvandsdannende områder« fra januar 2026? (Spm. nr. S 412, skr. begr.). 9) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Signe Munk Mener ministeren, at der skal indføres et sprøjteforbud på marker anvendt til landbrug, såfremt de ligger over grundvandsdannede områder? (Spm. nr. S 415, skr. begr.). 10) Til social- og boligministeren af: Rosa Lund Mener ministeren, at kommuner har tilstrækkeligt med midler til at dække behovene på handicapområdet, når man f.eks. hører historier om en nybygget specialinstitution i Hillerød, som af økonomiske grunde ikke har bygget en loftslift trods behovene hos målgruppen af børn med særlige motoriske udfordringer, og hvor i hvert fald ét barn nu ikke længere kan rummes i kommunens eneste specialinstitution til den målgruppe og i stedet forventes at blive omvisiteret til et andet specialtilbud uden for kommunen? (Spm. nr. S 436). 11) Til social- og boligministeren af: Rosa Lund Mener ministeren, at kommunernes dobbeltrolle som almene boligselskaber og driftsherrer af botilbud på samme matrikel er betryggende for beboernes retssikkerhed og behov for beskyttelse, herunder om der – med henvisning til Frihedsbrevets artikler om de uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter for et sundhedscenter blandt beboere med handicap i et botilbud i Vordingborg Kommune – er behov for en præcisering af kommunernes roller og ansvar i de tilfælde, hvor kommunerne både er alment boligselskab og driver botilbud på samme matrikel? (Spm. nr. S 438, skr. begr.). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Er ministeren enig i, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør omdøbes til Hjemrejseministeriet? (Spm. nr. S 428. Medspørger: Mette Thiesen (DF)). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Morten Messerschmidt Hvordan vil ministeren sikre, at vi ikke igen og igen lader udenlandske galninge blive i Danmark, på trods af at de allerede er dømt for alvorlig kriminalitet her i landet – fordi internationale konventioner holder hånden under dem? (Spm. nr. S 430. Medspørger: Mette Thiesen (DF)). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mette Thiesen Mener ministeren, at den europæiske menneskerettighedskonvention enten bør ændres, eller at Danmark alternativt skal udtræde af den? (Spm. nr. S 429. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 15) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod Når ministeren taler om en stram udlændingepolitik, hvordan mener ministeren så konkret at udlændinge skal kunne mærke det? (Spm. nr. S 432. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)). 16) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mikkel Bjørn Er ministeren enig i, at man ikke har udstået sin straf om afsoning af fængselsstraf samt udvisning, hvis man stadig væk opholder sig i Danmark? (Spm. nr. S 434. Medspørger: Peter Kofod (DF)). 17) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan vil ministeren sikre, at flere udlændinge hjemrejser? (Spm. nr. S 433. Medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)). 18) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Alex Ahrendtsen Er ministeren rede til at nedbringe antallet af permanente opholdstilladelser betragteligt, netop så det er muligt at hjemsende mange flere end for nuværende? (Spm. nr. S 441. Medspørger: Nick Zimmermann (DF)). 19) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mette Thiesen Er det ministerens holdning, at Kærshovedgård bør være aflåst? (Spm. nr. S 431. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 20) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Kofod Skal man forstå statsministerens løfter i nytårstalen om udvisning af kriminelle udlændinge således, at man fremover ikke vil tage hensyn til internationale konventioner? (Spm. nr. S 435. Medspørger: Mikkel Bjørn (DF)). 21) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Mikkel Bjørn Er ministeren enig i, at danskerne holdes for nar, når midlertidig opholdstilladelse for udlændinge i Danmark i rigtig mange tilfælde bliver til permanent opholdstilladelse? (Spm. nr. S 439. Medspørger: Peter Kofod (DF)). 22) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Nick Zimmermann Hvordan og hvornår vil ministeren sørge for, at syrerne bliver sendt hjem til deres hjemland? (Spm. nr. S 437. Medspørger: Alex Ahrendtsen (DF)).

Andre episoder fra Møder fra salen Se alle episoder →