Spring til indhold
S6 Ep9: Kan man sætte retfærdighed efter krig og konflikt på formel? - Mit Store Spørgsmål

S6 Ep9: Kan man sætte retfærdighed efter krig og konflikt på formel?

Mit Store Spørgsmål · Danmarks Frie Forskningsfond

30. september 2026 25m
0:00 25m

Beskrivelse

Hvad sker der, når internationale standarder for retfærdighed møder komplekse konflikter og fredsforhandlinger? Og er den vestlige skabelon for opgør med en voldelig fortid i virkeligheden med til at gøre freden sværere at opnå? I dette afsnit fortæller lektor Line Engbo Gissel fra Roskilde Universitet om sin forskning i overgangsjustits og retfærdighedens politik. Gennem de seneste 20 år er der opstået en uformel, men stærk global standardmodel for, hvordan lande i overgangen fra krig eller diktatur skal gøre op med fortiden. Modellen indeholder typisk fire fastlagte elementer: retsopgør ved domstole, sandhedskommissioner, erstatninger til ofre og reform af staten. Med afsæt i studier af blandt andet Uganda, Colombia og Syrien fortæller Gissel, hvordan en de facto universel skabelon for forløbet kan skabe uforudsete spændinger i overgangen mod varig fred. Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond. Vært: Tor Arnbjørn Redaktør: Dorte Palle Klip: John Drees Teknik: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

Andre episoder fra Mit Store Spørgsmål Se alle episoder →