Jane står bag Danmarks ældste juletræsfest: - Vigtigt, at børn er med til traditioner
Mit Solrød · Morten Kiersgaard Espersen
Beskrivelse
Med 21 flyttekasser med julepynt er hun Sjællands svar på Gertrud Sand. Hun går heller aldrig med hue - kun nissehue. 48-årige Jane Madsen elsker jul og har siden 2006 været overnissen i forbindelse med Danmarks ældste juletræsfest. Den foregår i Havdrup - i Solrød Kommune - hvert eneste år den 28. december, og det har den gjort siden 1901. I podcasten fortæller Jane Madsen om, hvordan juletræsfesten var i gamle dage, og hvordan den foregår i dag med alt, hvad det indebærer af sang, godter, hygge og underholdning. Og så fortæller hun også om dengang i 2015, hvor det hele var meget kritisk. Og hvad skal børn i det hele taget med en juletræsfest i 2019? Lyt til podcasten hvor Jane Madsen også kommer med sine tips og tricks til oplevelser og butikker i Solrød Kommune og kommer med bud på, hvad hun ville ændre som borgmester. Billetsalget til årets juletræsfest er allerede i gang, så skynd dig at købe billet, hvis du vil med 28. december.