Spring til indhold
Skuespiller og teaterskaber Anne Kjær Wæhrens om Havheksen ved Skovballe Havn - Mit særlige sted

Skuespiller og teaterskaber Anne Kjær Wæhrens om Havheksen ved Skovballe Havn

Mit særlige sted · Geopark Det Sydfynske Øhav

21. juni 2026 40m
0:00 40m

Beskrivelse

Du lytter til Mit særlige sted – på sporet af Det Sydfynske Øhav. I denne udgave af Mit særlige sted møder jeg skuespiller, teaterskaber og kunstnerisk leder af Teater Baubo, Anne Kjær Wæhrens. En kunstner, der igen og igen vender blikket mod de figurer, der står i skyggen af de store fortællinger. Dem, der blev misforstået, glemt eller skrevet ud. Senest har hun skabt forestillingen Havheksen – en nyfortolkning af H.C. Andersens eventyrunivers, hvor den udskældte heks fra havets bund endelig får sin egen stemme. Men for Anne handler det om meget mere end eventyr. Det handler om, hvilke historier vi fortæller om hinanden. Hvem der får lov at være helte. Hvem der bliver gjort til monstre. Og hvad der sker, når vi begynder at lytte til dem, der aldrig før er blevet hørt. Vi mødes ved havet på Tåsinge, ved Skovballe Havn. Ikke fordi Anne bor her, men fordi havet har fulgt hende hele livet. Fra barndommens sejlture ved Kolding Fjord til årene som teaterstuderende ved Stillehavet i Californien.  Her, med blikket rettet mod horisonten, taler vi om kunst og urkræfter. Om modstand og vedholdenhed. Om årelange afslag og den stædige tro på, at nogle fortællinger er så vigtige, at man bliver nødt til at blive ved. Og så taler vi om havheksen. Om Medusa. Om gudinder, mødre, hekse og kvinder, der gennem historien er blevet gemt væk, gjort tavse eller reduceret til bipersoner i andres fortællinger.

Andre episoder fra Mit særlige sted Se alle episoder →