At starte et nyt herretøjsbrand i et mættet marked. Gæst: Selcuk Kaya, stifter af KAYA
MERK Danmark · Nikolai Klausen, direktør, MERK
Beskrivelse
I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Selcuk Kaya, der efter mange år i detailbranchen har taget springet og startet sit eget herretøjskoncept, KAYA. Med en nyåbnet konceptbutik i Waterfront i Hellerup har Selcuk skabt et roligt herreunivers med fokus på materialer, pasform og personlig rådgivning. Her er der ikke tale om hurtige trends eller jagt på rabatter. Kollektionerne produceres i mindre serier, og metervarerne kommer fra nogle af Europas mest anerkendte væverier, blandt andre Drago og Vitale Barberis. Indkøbene sker direkte fra fabrikker i Italien, Portugal og Tyrkiet, hvilket giver en tættere kontrol med kvaliteten og en mere gennemsigtig værdikæde. Vi taler om modet til at starte forfra i et mættet marked. Om hvorfor Selcuk mener, at der stadig er plads til et nyt herretøjsbrand, hvis fundamentet er klart. Om mænds betalingsvillighed for kvalitet, og om hvordan man positionerer sig med princippet om den rigtige pris fra start og ingen udsalg. Samtalen kredser også om ambitioner. Hvor skal KAYA hen. Skal konceptet vokse med flere butikker, online eller måske internationalt. Og hvad kræver det at bygge et brand, hvor materialer, håndværk og roligt design er vigtigere end tempo og volumen. Det er en samtale om at turde definere sin egen model og om at bygge noget langsigtet i en branche, hvor meget ellers handler om hastighed. God fornøjelse Nikolai Klausen Her kan du finde MERK.