Superliga Preview: OB i krise - en gylden mulighed for Vejle
Mediano · Mediano Media
Beskrivelse
Med Rasmus Monnerup og Sebastian Stanbury. Vært: Gisle Thorsen. Udsendelsen er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat. Superliga Preview er Medianos ugentlige magasin, der ser frem mod den kommende spillerunde i landets bedste række. I Superliga Preview analyserer og perspektiverer vi og klæder dig godt på. I denne udgave stiller vi blandt andet skarp på situationen i bunden. OB er i krise og kan søndag eftermiddag havne under nedrykningsstregen. For 11. spillerunde byder på en for fynboernes vedkommende svær udekamp i Farum mod FC Nordsjælland, mens Vejle har en gylden mulighed for at puste liv i overlevelseshåbet: en hjemmekamp mod bundproppen Hvidovre. Afstanden mellem OB og Vejle er blot på tre point, så en Vejle-sejr og et OB-nederlag kan muligvis betyde, at de to traditionsklubber halvvejs igennem grundspillet bytter plads i bunden af tabellen. OB er lige nu tre mål foran i det indbyrdes målregnskab. Som altid får du grundig optakt til samtlige rundens kampe. Og som en lille bonus taler vi også om den Champions League-kamp mellem FC København og Bayern München, der blev spillet tirsdag aften i Parken. Preview-panelet består af: Medianos cheftræner Rasmus Monnerup, træner med den højeste UEFA licens og scout for A-landsholdet. Sebastian Stanbury, journalist og redaktør på Mediano. Vært er Gisle Thorsen, Superliga-redaktør på Mediano. Hør i udsendelsen blandt andet om: Ligaens stærkeste hjemmehold Silkeborg Mads Kikkenborgs betydning i Lyngby FC Nordsjællands udfordringer mod en femback-linje Dobbelt tysk i OB? Rasmus Bertelsens heldige hånd i Randers Gode Brøndby-minder hos Viborg Forrygende Marko Divkovic Randers FC på deres hadebane Cho som forgangsmand i FC Midtjylland En hård periode for Uwe Rösler i AGF Og mange mål imod for offensive FCK Vi taler i rækkefølge om: Silkeborg-Lyngby (00:10:00) FC Nordsjælland-OB (00:28:43) Vejle-Hvidovre (00:46:14) Brøndby-Viborg (01:00:28) FC Midtjylland-Randers FC (01:15:03) AGF-FC København (01:32:39) Relevante links Links til vores partnere Arbejdernes Landsbank - så nemt er det at skifte bank Just Eat - mad lige til døren Om Mediano Støt Mediano - hjælp os med at finansiere endnu mere godt indhold Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed Mediano Merch - vores webshop Om fodboldens public service og Medianos nye strategi Her er Medianos nye strategi, 'Lidt smukkere fodbold' med Fodboldens Public Service som et centralt begreb. Du vil i nogle af vores udsendelser møde et budskab undervejs fra det, vi kalder ’Fodboldens Public Service’ – det er en sag, som vi synes er vigtig og som er vores bud på det, der engang hed ’oplysning-til-borgerne-om-samfundet’. Det kan gælde vores samarbejde med Alkohol og Samfund Tag testen hos Alkohol og Samfund Ring anonymt til Alkolinjen på 80 200 500 Eller det kan gælde vores samarbejde med Center for Ludomani. Tag testen - 'Er jeg ludoman?' Derfor har Mediano ingen reklamer for betting, casino og alkohol