International håndbold med Rasmus Boysen - Derbydrama, Klub-VM, CL og Knorr til Paris
Mediano Håndbold · Mediano
Beskrivelse
Rasmus Boysen er tilbage i studiet hos Mediano Håndbold til en ny europæisk rundflyvning – efter en weekend med Nord Derby i Kiel, Klub-VM i Egypten, anden runde af den nye Champions League og nyheden om, at Juri Knorr forlader Aalborg til fordel for Paris. I Bundesligaen endte det 117. Nord Derby 31-31. Efter seks runder har Flensburg og Kiel begge 11 point, mens mestrene fra Magdeburg ligger lige bagved med et målmandsproblem. Og så kårer vi månedens dansker. I Champions League har det nye format med grupper à fire hold givet hver kamp enorm vægt. Aalborg kommer på en stor opgave mod Zagreb, og SAH kan se frem til spændende opgør mod Montpellier. Kom i selskab med Rasmus Boysen, når han giver dig overblikket over den internationale håndbold på herresiden netop nu. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*