Beskrivelse
I et samarbejde mellem Rapolitics og Elev- og Studenterkooperativet sætter vi sammen med unge kunstnere og aktivister spot på vigtigheden af at kunne ytre sig frit og konsekvensen af at blive censureret. Vi lægger op til diskussion og engagement med kunsten som talerør og ved at lytte til de personlige fortællinger fra de kunstnere og aktivistiske aktører vi har inviteret i studiet gennem RE:ACT-projektet. Dette afsnits gæster Aviaja, Michael og Naduk har alle tilknytning til Grønland. Kultur, kunst og forståelse af diskrimination i historisk kontekst er blot en introduktion til noget af det som vores gæster i dag er sat i stævne for at tale om. Vært: Benjamin Wiese Gæster: Aviaja Larsen (sangerinde/dj/producer), Helene Naduk Kavigak Munck (danser/poet/musiker/aktivist i Nalik) & Michael Bro (Studerende i Arktiske studier KU) Tilrettelæggere: Aminata Andersen & Lin Hartley Tekniker & klipper: Lin Hartley