En mands beretning om at være pleaser og gennem MDMA-Terapi søge sin maskuline kraft
MDMA og Psykedelisk Terapi · Izzah & Johannes
Beskrivelse
Vi har endnu et PODCAST-afsnit ude, og denne gang har jeg interviewet Dan, som selv er psykoterapeut og igennem sin uddannelse har gået i en del egenterapi. Han fortæller, at han ikke har kunnet gå så dybt i den kognitive terapi som med MDMA-terapien, og opfordrer forskere i Danmark til at lave de nødvendige undersøgelser og studier, så mennesker her i landet kan få den nødvendige hjælp. Dan fortæller også om sine egne udfordringer fra barndommen, hvor han er blevet en pleaser og har haft vanskeligheder ved at finde ind til sin egen gennemslagskraft og tage for ham vigtige beslutninger. Han fortæller, hvordan han i dag arbejder med dette og har fundet sine metoder til at udtrykke sin maskuline kraft. Til sidst i interviewet spørger jeg Dan, hvordan han har haft det med at tage et stof, som i Danmark er ulovligt. Har du lyst til at dele dine oplevelser på MDMA med os i podcasten, så skriv til os på [email protected] Bemærk: Vi gør opmærksom på, at beretningerne er personlige og ikke må forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver heller ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Interviewet er udelukkende oplysning og ikke medicinsk rådgivning. 🪷 De kærligste hilsner Izzah & Johannes _______________________________________________________________ Psykoterapi / Traumeterapi / Parterapi / MDMA-Assisteret Terapi og Onlineundervisning