Episode 75: Hvordan sidestepper man ind i en ny branche? Bliv klogere efter et besøg i Svendborg
Maskinrummet · Erhvervshus Fyn
Beskrivelse
Hvordan sidestepper man ind i en ukendt branche, og hvordan løfter man som startup sin virksomhed til nye højder? Det har de muligvis svaret på i Svendborg. Maskinrummet er taget til Svendborg, hvor vært Louise Holmgaard har besøgt BlueTech Center. De har afholdt en større maritim startup konference, hvor de viser deres styrkeposition inden for den maritime branche. BlueTech Center er et netværk og en forening indenfor maritim teknologi og logistik. I denne episode kan du blive klogere på, hvem de er, og så møder du samtidig en etableret virksomhed, DroneExperten, der har formået at udvide og skifte branche – blandt andet til den maritime. Herudover fortæller Lars Ahrendtsen, direktør for BlueTech Center, om vigtigheden af innovation og startups. Og så fortæller et par nye startups også om deres tid i BlueTech Centers Startup Hub.