Spring til indhold
#90 Benene under den grønne energi - Maskinmestrenes Podcast

#90 Benene under den grønne energi

Maskinmestrenes Podcast · Maskinmestrenes Forening

22. juli 2025 24m
0:00 24m

Beskrivelse

Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard er blandt de ansatte. Maskinmestrenes Podcast har mødt ham til en snak om hans opgaver i virksomheden, hvor han har specialiseret sig på det eltekniske område. I den forbindelse sætter han stor pris på det store fokus på netop el, der både i løbet af hans tid på SIMAC og i dag præger maskinmesteruddannelsen. »Jeg står for det elektriske i møllerne og sidder i vores salgsafdeling, hvor jeg laver tilbud på selve fundamenterne med el-delen indeni. Jeg har også dialogen med vores underleverandører og får indkøbt de materialer, der skal bruges,« fortæller han. Som en del af ’frontlinjen’ mærker CS Wind Offshore tydeligt det store fokus på vedvarende energi generelt og havvind i særdeleshed. Ifølge Mikkel Søndergaard er virksomheden glade for at være en del af omstillingen. Det fortæller han mere om i udsendelsen.

Andre episoder fra Maskinmestrenes Podcast Se alle episoder →