OT342. Begravelse, bisættelse eller balsamering. MCK 23.09.2004

OT342. Begravelse, bisættelse eller balsamering. Spørgetime med Ole Therkelsen En spørgetime om begravelse, bisættelse og balsamering blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 23. september 2004. Ifølge Martinus er  bisættelse med balsamering langt at foretrække fremfor almindelig jordfæstelse, begravelse og ligbrænding. https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT342.-Spgs.-om-bisaettelse-og-balsamering.-MCK-2004.mp3 Begravelse, ligbrænding og balsamering “Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”. Se VIDEO-FILM  om  emnet begravelse, ligbrænding og balsamering Klassisk spørgetime med Ole Therkelsen  i Martinus Center Klint. 17.07.2014 Spørgetime om tid, reinkarnation, insemination, transplantation, udviklingsbaner, ligbrænding og balsamering. Almindelig jordfæstelse, ligbrænding, kremering eller balsamering Selv om almindelig begravelse er et mindre onde end ligbrænding, er det imidlertid heller ikke en ideel løsning, for her overgiver man også et helt univers til en voldsom undergang med tilhørende massedrab ved ligets forrådnelse. Martinus udtalte, at forrådnelse var noget af det laveste eller simpleste. Men hvis man skulle vælge mellem ligbrænding og almindelig jordfæstelse, svarer han: “Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.” (Svar nr. 2, Kontaktbrev 13. jan. 1950). Ole Therkelsens bog "Martinus og den ny verdensmoral" Ligbrænding og begravelse           Både ligbrænding og begravelse indebærer en tilintetgørelse af animalske mikrovæsener, og de er begge højst ufuldkomne foreteelser, der kun er foreløbige foranstaltninger i vor ufærdige kultur. Martinus: “I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig “bisætte”, hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.” (Svar nr. 1, Kontaktbrev 13. jan. 1950). 10.1  Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden. Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135). At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117). 10.2  Hvorfor fraråder Martinus ligbrænding? Vi dør, når hjertet holder op med at slå. Når iltforsyningen gennem blodet hører op, dør organerne og cellerne samtidigt med os. Med sine kosmiske evner kunne Martinus imidlertid iagttage, at der i liget stadig findes en astral udstråling fra levende animalske mikrovæsener. Når disse mikroindivider under celleniveau stadig indeholder en “stråleformig materie”, er det udtryk for bevidsthed, tanker og viljeføring i den fysiske verden. Lige så grusomt, som det er at brænde mennesker levende på bålet, er det at brænde disse mikrovæsener ved ligbrænding. Ved ligbrænding overgiver man et helt univers til en voldsom og unaturlig undergang, hvor myriader af levende væsener får en rædselsfyldt og smertelig død. Ifølge de kosmiske analyser er ligbrænding “en uhyrlig voldshandling”. (Bisættelse, kap. 9 og 87). Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente Læs mere om begravelse, ligbrænding, balsamering og bisættelse i bogen Martinus og den ny verdensmoral af Ole Therkelsen For bedre at kunne forestille sig forholdene i mikrokosmos under en ligbrænding har Martinus udmalet, hvordan vi mennesker ville opleve det, hvis vort makroindivid jordkloden kom i brand f.eks. ved sammenstød med et fremmed himmellegeme. Det ville for mennesker og dyr udløse rædselsscener uden noget tidligere sidestykke, inden alt organisk liv til sidst ville blive opslugt af en altomfattende verdensbrand. Mennesker og dyr ville i en afsindig skræk som jaget vildt styrte frem og tilbage uden nogen mulighed for at flygte. (Bisættelse, kap. 91). Den videnskabelige udvikling vil afføde en større hensyntagen til mikrovæsenernes liv, og man vil efterhånden også holde op med at bruge vokslys, tællelys og stearinlys indeholdende animalske fedtstoffer. (Bisættelse, kap. 81 og 176). Martinus anser jordolie for at være helt mineraliseret, og man må derfor foretrække at brænde lys fremstillet af produkter fra den petrokemiske industri.' Martinus holder sit sidste foredrag ved sin 90 års fødselsdag i Falkoner Center august 1980 10.3  Skæbnemæssige konsekvenser ved mishandling af mikrokosmos Man bør undgå ligbrænding – ikke kun for mikroindividernes skyld – men også for sin egen skyld. Ifølge skæbneloven er man selv beskyttet i samme grad, som man beskytter andre. Denne individuelle grad af beskyttelse afhænger helt af ens egen bevidsthedsmæssige struktur og moralske udviklingstrin. Hvis man lader sit lig brænde, bliver konsekvensen ifølge elektrisk-magnetiske forhold i bevidstheden eller auraen, at man ikke selv er beskyttet mod skoldninger og brandulykker i kommende liv. Når Rudolf Steiner og store åndelige personligheder i Østen har ladet sig brænde, er det altså udtryk for, at de ikke har været indviet i mikrokosmos og ikke haft fuld kosmisk bevidsthed. De mennesker, der i dag tager afstand fra ligbrænding, har formentlig selv i tidligere liv været udsat for skoldning, brandulykker og ligbrænding. Selv om de ikke kan huske de tidligere liv, er resultatet af disse oplevelser alligevel indbygget i deres personlighed, så de helt spontant og naturligt tager afstand fra ligbrænding. Det er analogt med, at de mennesker, der i dag er pacifister af hjertet, er de mennesker, der i tidligere liv har oplevet mest lidelse i krig. Martinus' 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkonercentret. 1200 deltagere. Martinus' sidste offentlige fremtræden.Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim. *** Local Caption *** Martinus, Mischa Lim 10.4  Almindelig begravelse eller ligbrænding? Selv om almindelig begravelse er et mindre onde end ligbrænding, er det imidlertid heller ikke en ideel løsning, for her overgiver man også et helt univers til en voldsom undergang med tilhørende massedrab ved ligets forrådnelse. Martinus udtalte, at forrådnelse var noget af det laveste eller simpleste. Men hvis man skulle vælge mellem ligbrænding og almindelig jordfæstelse, svarer han: “Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.” (Svar nr. 2, Kontaktbrev 13. jan. 1950).           Både ligbrænding og begravelse indebærer en tilintetgørelse af animalske mikrovæsener, og de er begge højst ufuldkomne foreteelser, der kun er foreløbige foranstaltninger i vor ufærdige kultur. Martinus: “I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig “bisætte”, hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.” (Svar nr. 1, Kontaktbrev 13. jan. 1950). Martinus arbejder med et af symbolerne Naturmenneske eller kulrutmenneske Mange vil her indvende, at det naturlige er, at liget skal forgå ligesom i naturen. Men Martinus har i den forbindelse udtalt: “I fremtidens kultursamfund kaster man ikke sit lig på lossepladsen.” (Kosmos nr. 13/14-1981, side 164). Vi er jo ikke længere naturmennesker, men kulturmennesker. Der er stor forskel på primitiv natur og højtudviklet kultur. Martinus forklarer, at man kun har ansvar der, hvor man har indflydelse. Dyret har ingen indflydelse på, om dets kadaver rådner op, men mennesket har indflydelse på, hvad der skal ske med dets lig. Man kan skrive sit testamente og dokumentere sine begravelsesønsker, ja man kan på forhånd aftale med en begravelsesforretning om sin egen bisættelse og evt. balsamering. L'intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l'auteur de "Le Troisième Testament" (La suite de la Bible). www.martinus.dk 10.5  Er det en bedre ide at give sit lig til vilde dyr? Der findes eksempler på, at lig bliver overladt til vilde dyr,