Beskrivelse
OT328. Kongevejen og homoseksualitet Dette foredrag om "Kongevejen og homoseksualitet" blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center 22.03.2005. Foredraget handler om menneskets seksuelle transformation og seksuelle forvandling fra et enpolet dyr til et dobbeltpolet fuldkomment menneske. https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT328.-Kongevejen-og-homoseksualitet.-MCK-2005.mp3 EKSTRA - BONUS = Video om homoseksualitet ved Ole Therkelsen Virkningerne af menneskets selviske og egoistiske levevis Udviklingen af den fysiske krop er det vigtigste i biologiens udviklingslære, mens bevidsthedens udvikling frem mod alkærlighed er det vigtigste i Martinus’ udviklingslære. Reinkarnationsprincippet garanterer udviklingen, fordi det muliggør en stadig akkumulation af indhøstede erfaringer og optrænede færdigheder fra tidligere liv. Disse erfaringer og færdigheder lagres og bevares i talentkerner, der er åndelige organer eller “mikrochips”, der er udstationeret i den evige del af væsenets struktur, der overlever kroppens undergang. Alle tillærte og erhvervede egenskaber kan således overføres til næste liv. Alfa og omega i Martinus’ udviklingslære er således, at øvelse gør mester! Det største og vigtigste talent, som et menneske kan udvikle, er humanitet eller kærlighed. Dette er kernen i hele udviklingen fra dyr til menneske, fra egoisme til alkærlighed. Ole Therkelsens bog "Martinus og den ny verdensmoral" I naturen er både mennesket og dyret tvunget til at kæmpe og udkonkurrere andre for at overleve. Denne egoistiske levevis giver imidlertid skæbne, hvorved man selv kommer til at opleve de mange lidelser, man har påført andre. Alle de mange lidelser på jorden er ikke forgæves, for de giver de erfaringer, der skal til for at føre væsenerne frem i human udvikling. Når man selv har følt smerte, udvikler man et talent for medfølelse, når man selv har lidt, udvikler man medlidenhed. Medfølelse, medlidenhed, humanitet og næstekærlighed er egenskaber eller evner, der lagres som talentkerner i den evige del af bevidstheden. Smerten og lidelsengiver således mennesket den mest guddommelige gave, det kan få, nemlig humanitet og næstekærlighed. Det tredje køn Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33. Symbol nr. 66. @ Martinus Institut. Når de psykiske nervetråde fra den seksuelle pol og den intellektuelle pol vokser sammen bliver mennesket dobbeltpolet of får kosmisk bevdisthed Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen. Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Den største overraskelse i Martinus Kosmologi Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden. Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918). Det homoseksuelle og dobbeltpolede menneske Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det homoseksuelle og dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser. Enpolethed er krigens anatomi Dobbeltpolethed er fredens anatomi Det homoseksuelle og dobbeltpolede kristusvæsen Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden. Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37). Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909). I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance. Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977). En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29). Martinus med udkast til forside af "Det Tredje Testamente - Den intellektualiserede kristendom. Vanløse Alle 26, den 13 august 1978. MARITNUS - FOREDRAGET "Ad livet kongevej" 1955.09.18 www.martinus.dk - – © Martinus Institut Jeg vil gerne byde Dem alle sammen velkommen til den ny foredragssæson med et foredrag, jeg har kaldt “Ad livets kongevej”. Vi er jo alle sammen underkastet en bevægelse, en forvandling. Vi er ikke i dag som vi var i går, ikke i det rent mikroskopiske, der sker en forvandling hele tiden med os, og denne forvandling kan vi, mærke, iagttage, hvis vi ser tilbage i tiden, så kan vi jo se, at menneskene var ikke så fuldkomne, som de er i dag, de var ikke så intellektuelle, de var ikke så, det vi kalder højt udviklet, og går vi længere tilbage, kan vi se, at de nærmer sig det stadium, som dyrene befinder sig på. Og vi kan endda gå videre og se, at vi kan komme helt ned til planteriget, og se at der findes væsener, som det dårligt kan skelnes, om det er planter eller dyr. Og energierne forsætter, vi kan se ned, komme helt ned til mineraltilstanden. Det er altså en eneste stor forvandling. Denne forvandlingsproces, som fører de levende væsener fremad, opad, den er, det er den, jeg har kaldt livets kongevej, og det er virkeligheden det eneste, De har at koncentrere Dem på, for så vidt at De vil opnå at være i kontakt med livets mening. Vi ser, at der er en hel masse mennesker, der ikke er i kontakt med denne mening. Disse besværligheder og lidelser, de er udtryk for bivejene, der ligger op omkring livets vej. Der er en hel masse sumpe, farlige terræner, dødsterræner, ørkener, hvor menneskene så at sige rent fysisk kan gå til grunde. De kan heldigvis ikke sjæleligt gå til grunde eller åndeligt, idet de har et evigt liv. Disse biveje, de vil alle tider føre tilbage til livets vej. De vil altid gå i en cirkel, og medens vi kommer ud i sumpen får sine lidelser og opdager, at det var alligevel dumt, at jeg gjorde det, det var en fejltagelse, det vil jeg ikke gøre mere, og så er det kommet tilbage, og så er det atter på lysets vej på livets vej. Men så kommer der nye foreteelser, det har sin egen mening om. Og så går det efter denne mening, og så er det igen borte fra kongevejen. Menneskene skal lære tanke logisk og skabe fuldkomment