OT319. Spørgetime om jordklodensbevidsthed, organer og celler

OT319. Spørgetime og jordkloden og dens bevidsthed i Martinus Center Klint 4. august  2005   https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT319.-Spgs.-Jordklodens-bevidsthed-organer-og-celler.-MCK-2005.mp3 Spørgetimer i Martinus Center Klint sommer 2005 Hver torsdag aften i sommerens højsæson er der en spørgtime i Martinus Center Klint, hvor man kunne spørge alt i relation til Martinus Kosmologi. Denne spørgetime OT319 kom især til af handle om Jordkloden som et levende væsen og dens bevidsthed, samt om organer og celler.   Ole Therkelsen foran Martinus' symbol nr. 12, Det evige verdensbillede, hovedsymbolet, i foredragssalen i Martinus Center Klint Et eventyr fra det virkelige liv Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem fødes et helt usædvanligt geni. Efter min mening har vi på denne vor blå planet haft besøg af et moralsk geni i form af den danske forfatter og verdensfornyer Martinus (1890-1981). Den 11. august 1890 blev Martinus Thomsen født uden for ægteskab i Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Han fik først arbejde ved landbruget, og senere blev han uddannet til mejerist. Han arbejdede derefter på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han flyttede til København, hvor han senere som 30-årig oplevede en stor bevidsthedsudvidelse. Martinus levede hele sit liv meget enkelt og sparsommeligt, og i sin levetid tiltrak han sig ikke nogen større offentlig opmærksomhed. Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk Martinus store bevidsthedsudvidelse - han får kosmisk bevidsthed I påsken i marts 1921 gennemgik Martinus det, han selv kaldte “den store fødsel”, hvorved han fik kosmisk bevidsthed. Denne fødsel eller indvielse, der varede nogle dage, ville nok ikke have haft nogen større betydning, hvis ikke den havde efterladt Martinus i en ny bevidsthedstilstand med permanente intuitive eller kosmiske sanseevner. Med disse nye sanseevner fik han adgang til en ny verden, og han var så at sige blevet født ind i en højere verden. At dømme ud fra den kærlighedsvidenskab, han derefter skabte, var denne verden hans virkelige og naturlige hjemsted. Det forekommer mig, at vi i vor tid her på jorden har haft besøg af en gæst fra en højere verden. Ole Therkelsen i rød trøje i den store foredragssal i Martinus Center Klint Baggrunden for Martinus’ forfatterskab I bogen Omkring min missions fødselog i fortalen til hovedværket, Livets Bog 1(LB1), fortæller Martinus, hvordan den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab var den dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts 1921, hvor han oplevede “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”. Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse, jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip.” (Livets Bog 1 stk. 21). Martinus meditationsstol, en kurvestol, der kan ses i Mindestuerne i Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Martinus fik et nyt intuitivt sansesæt Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus således fået nye evner, der satte ham i stand til at skue ind i selve evigheden og uendeligheden. Den 24. marts 1921 havde Martinus fået en permanent kosmisk bevidsthed. Martinus:“Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set.” (Livets Bog 1 stk. 21). I de sidste 60 år af sit liv skrev han i kraft af sine kosmiske evner et værk på 10.000 sider, hvorved han også skabte en helt ny åndsvidenskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede(DEV). I sit hovedværk Livets Bogi syv bind (LB1-LB7) på knap 3.000 sider bruger Martinus et enkelt sted udtrykket “Den evige visdom” om sit værk. (Livets Bog 1 stk. 7). Hermann Rudolph's KATALYSATORBOG, der fik Martinus til at meditere på Gud, da han i 23-24 marts 1921 fik kosmisk bevidsthed ved den hvide inddåb og den gyldne ilddåb.Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere - resulterende i hans kosmiske indvielse? Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989). Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gitaog Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925). KLIK på nedenstående link for at læse Hermann Rudolph's meditationsbog Hermann Rudolph. Meditation - En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation. oletherkelsen.dk Blog Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditationudgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912.(Se denne bogs stk. 2.19). Bogen skrevet i 1912 af den tyske lærer og teosof Hermann Rudolph- Oversat til dansk af teosoffen Werner Blædel og udgivet af J.S. Jensens forlag, 1913. Hermann Rudolph (1865-1946) skrev en teosofisk bog med vejledning i Meditation Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv. Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22). BILLEDTEKST:Hermann Rudolph (1865-1946). Tysk teosof, forfatter til "Meditation. En teosofisk andagtsbog med anvisning til meditation", er oversat af Werner Blædel og udgivet i København af J.S. Jensens Forlag, 1913. Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger Siden læste han hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25). Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955). Det Tredje Testamente . Livets Bog skrevet af Martinus (1890-1981) udgivet på Borgen 24. nov 1981. En videnskabeliggjort kristendom Martinus anså ikke blot sit værk for at være en åndsvidenskab, en kosmologi eller et evigt verdensbillede, men han mente også, at det var en videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom. Kristendommen har måske nok i sit begynderstadium været en religion, men den vil ifølge Martinus blive til en videnskab,