Beskrivelse
OT317. En rejse ind i mikrokosmos Foredraget om mikrokosmos er afholdt af Ole Therkelsen den 19.09.2005 i Martinus Center Klint. www.mcklint.dk https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT317.-En-rejse-ind-i-mikrokosmos.-MCK-2005.mp3 Mikrokosmos og makrokosmos. Kan man sammenligne menneskets opbygning med naturens opbygning? Mikrokosmos og makrokosmos. En galaksehob er opbygget af galakser, der er opbygget af solsystemer, der er opbygget af planeter, der er opbygget af organismer, der er opbygget af organer, der er opbygget af celler, der er opbygget af molekyler, atomer og elektroner, ifølge det livsenhedsprincip, som fortsætter i det uendelige igennem hele det uendelige univers. Det er ligesom med fraktalbillederne, hvor man kan gå ind i en lille detalje og forstørre den op, hvorefter man igen kan gå ind i en detalje og forstørre den op, og således kan man fortsætte sin rejse ned i mikrokosmos i al uendelighed. Man kunne også spille fraktalfilmen i den modsatte retning, og det ville så blive en evig rejse ud i makrokosmos. Martinus forklarer, at man med kosmisk bevidsthed eller intuition kan foretage sådan en rejse ned gennem virkelighedens levende væsener i mikrokosmos og op gennem makrokosmos i al uendelighed (se evt. LB6 stk. 2114-2118). Ole Therkelsen (geboren 1948), Chemieingenieur und Biologe, schreibt auf der Basis seines lebenslangen Engagements für die Martinus Kosmologie. Er hat in fünfzehn Ländern in sechs unterschiedlichen Sprachen über 2.000 Vorträge über die Kosmologie gehalten. Viele dieser Vorträge können auf oletherkelsen.dk gehört werden Mikrokosmos og makrokosmos Martinus angiver, at det er makrovæsenet, der bestemmer mikrovæsenets klima. Makrokosmos bestemmen over mikrokosmos. Mennesket behersker det klima, der findes i dets organ-, celle- og molekylverden, ligesom galaksevæsenet styrer og regulerer klimaet i solsystemerne med alle deres planeter. I den forbindelse er det interessant, at ny forskning på Danmarks Rumcenter peger på en hidtil ukendt sammenhæng mellem mængden af liv på jorden og styrken af den kosmiske stråling. Klimaet og mængden af liv på jorden skulle hovedsageligt afhænge af den kosmiske stråling ikke alene fra solen, men også fra mælkevejen. Desuden skaber mælkevejens skiftende relationer til de to nærmeste naboer, de to dværggalakser, den lille og den store magellanske sky, også ændringer i den kosmiske stråling med afgørende betydning for mængden af liv på jorden (Henrik Svensmark, Astronomische Nachrichten, vol. 327, nr. 9, nov. 2006). Allerede i 1939 skriver Martinus også, at solens magnetiske storme behersker planeternes klima og liv (LB2 stk. 353). Vi kan altså se på vor egen tilstedeværelse i naturen som et mikrovæsen inden i et makrovæsen på samme måde, som vi kan se på vore mikrovæseners tilstedeværelse inden i vor egen organisme. Vi er som en guddom for vort eget univers. Mennesket kan således siges at være skabti Guds billede efter hans lignelse, som Martinus også har analyseret i forbindelse med grundfacit nr. 9 i livsmysteriets løsning (LB3 stk. 699-700, DEV3 stk. 32.11). Menneskets organisme er i kraft af livsenhedsprincippet et resultat af en meget omfattende symbiose! – Ja, hele verdensaltet udgør én eneste stor symbiose! Darwin prend comme point de départ l'hypothèse d'une évolution graduelle, basée sur la sélection naturelle ; le dessein intelligent tente de montrer d'une manière scientifique qu'une intelligence suprême existe derrière toute création. Face à ces deux théories, Ole Therkelsen, conférencier et ancien professeur de chimie et de biologie, présente un troisième modèle d'explication sur l'apparition des organismes complexes dans la nature et sur l'origine et la formation de la vie, modèle intitulé : la cosmologie de Martinus. Ole Therkelsen a écrit ce livre à partir de son expérience en tant que chimiste à l'Université Technique du Danemark, et biologiste à l'Université de Copenhague, ainsi qu'à partir de l'engagement de sa vie entière pour la cosmologie de Martinus. Depuis 1980, il a donné plus de 2000 conférences sur la cosmologie dans quinze pays et en six langues différentes. Plusieurs de ces conférences peuvent être écoutées sur oletherkelsen.dk. Hvad skulle drivkraften være i en evig udvikling? Martinus opererer som sagt ikke alene med energiens konstans og evige eksistens, men også med jegets og bevidsthedens evige eksistens. I kraft af denne evige væsenskerne, der eksisterer uafhængigt af en fysisk organisme, har ethvert individ således en evig eksistens. Ifølge Martinus er livet et evigt fænomen. Oplevelsen af det evige liv er tidligere skitseret som organiseret i bestemte spiralkredsløb. Som også nævnt i stk. 5.6 er det seksuelle princip eller polprincippet den regulerende faktor i skabeevnens eller X2’s styring af udviklingen igennem den evigt fortsættende kæde af spiralkredsløb. Væsenets optræden skiftevis som et seksuelt enpolet og dobbeltpolet væsen ligger ifølge Martinus bag det evige livs vekslende oplevelse af livets to store kontraster. Det evige liv er baseret på polprincippets evige pulseren i spiralkredsløbet. Livet har således et evigt pulsslag eller et evigt åndedræt. Spiralkredsløbet har ligesom årets kredsløb en ligelig kulmination af de to kontraster, lys og mørke, dag og nat, sommer og vinter. Fortiden, som man er mæt af, opleves som mørke, mens fremtiden opleves som lys, fordi den rummer tilfredsstillelsen og nydelsen ved at få opfyldt sine ønsker, længsler og begær. Takket være dette evige og universelle sult- og mættelsesprincip oplever alle levende væsener derfor det evige liv som en evig rejse fra mørket mod lyset. Den evige tilfredsstillelse af ønsker og længsler opleves som en evig udvikling mod lyset. En rejse fra mikrokosmos til makrokosmos Hvad der opleves som behag og ubehag, er helt individuelt, da det helt og holdent afhænger af væsenets egen sult- og mættelsestilstand. Det, som én er mæt af, kan en anden godt længes efter. Den fysiske verden kan af nogle opleves som lys og af andre som mørke. Det sete afhænger af øjnene, der ser det. Kort sagt er det behageligeudtryk for nydelsen ved begærets tilfredsstillelse, mens det ubehageligeer udtryk for den mættelse og mavepine, man kan få, når sulten er tilfredsstillet. Denne stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur, kender vi som kampen for tilværelseneller udvikling(se LB1 stk. 5). Her er vi ved overlevelseskampens og den naturlige selektions kosmiske grundlag eller transcendente årsag. Ideen med det evige liv er tilfredsstillelsen af alle normale livsbegær, og når et begær er tilfredsstillet, opstår der et begær efter at opleve modsætningen. Når man bliver mæt af selviskheden og dens virkninger, begynder man igen at længes efter spiralkredsløbets uselviske og kærlige zoner. Med hensyn til drivfjederen i det evige liv er det en kosmisk sandhed, når man siger, at det er lysten, der driver værket. Det er begæret, sulten, ønsket, længslen, der driver enhver bevægelse i hele det evige, uendelige univers. Livet er en evig rejse fra mikrokosmos imod makrokosmos. “Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen”– “Alle tanker er børn af begæret” (LB2 stk. 513). Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente Hvordan kan naturen hos millioner af mennesker skabe en mental sult og en inderlig længsel, uden at der skulle være en tilfredsstillelse? De fleste normale mennesker har en mængde utilfredsstillede ønsker, længsler og mål, og det er sikkert, at intet menneske når at få opfyldt alle ønsker og længsler, inden det dør. Men hvad skal så al den overordentligt store sult og længsel tjene til, når den ikke kan tilfredsstilles? – Hvis der kunne forekomme et ønske, der ikke kunne tilfredsstilles, ville naturen og livet være en sadistisk foreteelse. Ville det ikke være tortur at blive ved med at love et barn noget uden nogensinde at opfylde det? – Et begær eller en længsel kan nemlig ikke ophøre uden en tilfredsstillelse, en sult kan umuligt standse uden en tilfredsstillelse. Enhver sult og dens tilfredsstillelse er energiudløsninger, der tilsammen danner en helhed, som når sit ligevægtspunkt eller sin balance ved tilfredsstillelsen. Martinus’ udgangspunkt er, at alt i naturen udviser en hårfin logik og en fuldkommen hensigtsmæssighed. At et væsen kan nære ønsker, der ikke kan tilfredsstilles i dets nuværende liv, tager han således som bevis for, at væsenets tilværelse må strække sig længere end den fysiske organismes levetid. For Martinus at se er alle utilfredsstillede ønsker og længsler som tråde eller bånd, der forbinder væsenerne med kommende tilværelser. Martinus skriver: “Alle utilfredsstillede ønsker og længsler eller enhver form for utilfredsstillet mental sult er således udgørende de ubristelige tråde eller bånd, der efter den fysiske organismes undergang forbinder væsenets nuværende tilværelse med en fremtidig fortsat oplevelse af livet” (LB3 stk. 716). Martinus argumenterer videre for, at dødenikke kan afbryde de energiudløsninger, som længslerne repræsenterer. Der findes intet spild i naturen. Tilfældighed og kaos er for Martinus illusioner, der kun eksisterer som en tænktmodsætning til den intellektualitet, naturens egne skabemetoder har gjort til model eller grundlag for en hvilken som helst undervisning, skole eller læreanstalt. Naturen udviser den højeste intellektualitet, der findes (se LB3 stk. 717). Kan der være nogen mening med evolutionen, hvis individet ikke er evigt? Fra videnskabeligt hold fremføres det, at ifølge postulatet om objektivitet kan der ikke være nogen hensigt med naturen. Men hvis der ikke er en hensigt med udviklingen, må den jo ifølge videnskaben betragtes som en absurditet og som noget helt tilfældigt og meningsløst. Ja, livet kunne endog forekomme sadistisk,