Spring til indhold
OT316. Den intellektualiserede kristendom. - Martinus Kosmologi

OT316. Den intellektualiserede kristendom.

Martinus Kosmologi · Ole Therkelsen

29. oktober 2018 1t 0m
0:00 1t 0m

Beskrivelse

OT316. Den Intellektualiserede kristendom OT316. "Den intellektualiserede kristendom" er et foredrag af Ole Therkelsen afholdt på Martinus Institut den 24.09.2005.  I december 2004 udgav Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, bogen "Det Tredje Testamente, Den intellektualiserede kristendom, som Martinus skrev på de sidste 10 år af sit liv 1971-1981. https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT316.-Den-intellektualiserede-kristendom-DTT.-MI-2005.mp3 Martinus med udkast til forside af "Det Tredje Testamente - Den intellektualiserede kristendom. Nederst BORGEN som skule udgive bogen I 1971 bruges Det Tredje Testamente som betegnelse for en bog om en logisk kristendom Bogen om en intellektualiseret kristendom begyndte Martinus at skrive om i 1971 . - Da Martinus i 1970 rundede de 80 år, holdt han op med at rejse rundt med foredrag for at bruge alle sine kræfter på at skrive. I 1969 foretog Martinus sine sidste foredragsrejser til Sverige og provinsen i Danmark, og hans sjette foredragsrejse til Island i 1970 blev hans allersidste foredragsrejse. Selv om det måske nok var planlagt, kom Martinus aldrig til Norge med foredrag. I de sidste ti leveår holdt Martinus som regel kun to foredrag om året, nemlig ved sommersæsonens indledning i Martinus Center, Klint, og den 11. august ved sin fødselsdag, der som regel blev afholdt i Ingeniørforeningen eller Hotel Sheraton i København. Selv hørte jeg alle disse foredrag, og ved hans 81-års fødselsdag i 1971 var det særligt interessant at høre om hans nye planer, der havde ændret sig siden marts 1971. Imellem marts og august 1971 fik Martinus en stærk impuls angående Det Tredje Testamente. På Sagens 50-årsdag i marts sagde han nemlig, at han var ved at afslutte DEV4 og mente at kunne færdiggøre den i løbet af sommeren. Tilbage var der så to symbolbøger, DEV5 og DEV6, som han håbede på at kunne gøre færdig på 3-4 år. (Martinus Institut, 24.03.1971). Det Tredje Testamente - en intellektualiseret kristendom Men kort tid efter ændrede Martinus disse planer, fordi han havde fået en intuitiv impuls om at gå i gang med at skrive en bog, om en intellektualiseret kristendom, en videnskabeliggjort kristendom, der for offentligheden skulle præsentere hans værk som Det Tredje Testamente. Han lagde derefter arbejdet med symbolerne til side for senere at vende tilbage til det, når han var færdig med præsentationsbogen Det Tredje Testamente. Martinus: “Jeg var jo lige ved at være færdig med fjerde del af symbolbogen [DEV4]. Men så fik jeg en højere impuls til, at jeg hurtigst muligt skulle lave en anden bog, en lille bog i hvilken hele verdensbilledet findes i koncentrat. Nu er tiden kommet, da vi er nødt til at erkende og gøre åbenbart, hvad det er, der foregår her i Skandinavien. Og det er “Det Tredje Testamente”. Det er det, som Kristus ikke kunne fortælle sine disciple, men som han sagde, at sandheden “Talsmanden den hellige ånd” skulle Faderen sende, og den skulle lære menneskene alt det, de ikke forstod dengang.” (Foredrag 11.08.1971). Martinus havde observeret, at der var opstået en særlig modenhed for de kosmiske analyser hos de unge mennesker. Han nævnte ofte, at de havde “moderne bevidsthed”, og de var “begyndelsen til den ny verdenskultur”. For denne ungdom ville Martinus gerne hurtigst muligt skrive noget kort om analyserne, og så kunne de eventuelt senere læse de store værker. En videnskabeliggjort eller intellektualiseret kristendom på BORGENs forlag I de sidste ti år af sit liv var Martinus stærkt optaget af Det Tredje Testamente - en intellektualiseret kristendom. Han talte om det i næsten alle sine åbningsforedrag i Klint og fødselsdagstaler i København. Talrige gange talte han om det ved møder på Instituttet, til medarbejdere og til venner i privat selskab. Han tænkte meget på, hvordan han bedst kunne føre Det Tredje Testamente frem til den store offentlighed i bogform. Jarl Borgen skrev i 1981 kontrakt med Martinus om udgivelsen af Det Tredje Testament, der handlede om en intellektualiseret kristendom Tage Buch skriver: “Forlagsboghandler Jarl Borgen, der havde hørt om Martinus’ ide om udgivelsen af en bog med titlenDet Tredje Testamente– der var den foreløbige arbejdstitel på den påtænkte introduktionsbog – tilbød i november 1971 i et brev til Martinus at udgive denne bog. [...] Martinus nåede ikke at få udgivet hverken den påtænkte bog eller 4. bind af symbolbogen, men dette materiale foreligger i manuskript, og det vil med tiden blive udgivet, når det er korrekturlæst. En del af det må dog bearbejdes, da det kun foreligger i første nedskrivning.” (Martinus Erindringer, side 152). I 1951 skriver Martinus om “et tredje og sidste testamente” Martinus fortæller, at den ny titel Det Tredje Testamente var noget, der gradvist modnedes i hans bevidsthed, hvilket også skulle fremgå af den følgende historiske redegørelse.  Det trejde testamente - en videnskabeliggjort kristendom, en intellektualiseret kristendom. Hvornår Martinus første gang mundtligt omtalte et tredje testamente vides ikke, men første gang i litteraturen er i Livets Bog 5, hvor stykoverskriften til stk. 1849 er: “Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente”. I 1947 påbegyndte Martinus udgivelsen af LB5, ved at de første 16 sider blev udsendt sammen med Kosmos og kontaktbrevene til abonnenterne på Livets Bog. Derfor står der først i bindet, at udgivelsesåret for LB5 er 1947. Men de sidste 16 sider af LB5 blev først skrevet, trykt og udsendt til abonnenterne i 1952. Ved antagelse af en nogenlunde konstant skrivehastighed og lidt interpolation har jeg regnet mig frem til, at Martinus må have publiceret stk. 1849 i år 1951. Martinus gør her gældende, at Moseloven i større grad stimulerede familiekærligheden og forplantningsprincippet end den stimulerede næstekærligheden. På grund af menneskenes humane udvikling var Det Gamle Testamente derfor ikke fyldestgørende i det lange løb og måtte derfor suppleres med Det Nye Testamente. Men med menneskenes fortsatte intellektuelle udvikling er det for mange mennesker ikke længere fyldestgørende med trossætninger eller dogmer, og der kræves derfor en videnskabelig forklaring på Det Nye Testamente. Martinus: “Er det ikke netop dette krav, der nu afføder en åndsvidenskab og derfor må blive et tredje og sidste testamente? – Efter dette testamente behøver intet menneske længere andres vejledning. Her kan det blive ført helt frem til dets egen store indvielse eller åndelige fødsel, hvorefter det selv vil være ophøjet til at være ét med Faderen og verdensbilledet og dermed selv være vejen, sandheden og livet.” (LB5 stk. 1849). I 1953 omtales Det Tredje Testamente som en udviklingsfase Første gang Martinus direkte bruger udtrykket Det Tredje Testamenteer i foredraget Hedenskab og kristendom i Klint den 13. juli 1953, hvorfra manuskriptet blev bragt første gang i kontaktbrev nr. 12/1958. Her omtaler Martinus ikke Det Tredje Testamentes om en titel på sit værk, men derimod som den sidste af tre udviklingsfaser. Den sidste fase er en videnskabelig eller intellektualiseret kristendom. Martinus: “Kristendommens udvikling kan deles i tre faser, den som repræsenteres af Det gamle Testamente, den som repræsenteres af Det nye Testamente, og endelig den, som vil blive repræsenteret gennem udviklingen af åndsvidenskaben, som vi kan kalde Det Tredje Testamente (Kosmos nr. 4/1987 og 11/2002). En kristendom blev allerede forkyndt i Guds ord til Abraham: “I din sæd skal alle Jordens slægter velsignes”. – Profeterne fortalte, at der ville fødes en konge af Davids slægt, en messias, som skulle bringe frelse og velsignelse til denne verden. Men selv om kristendommen spirede frem af jødedommen, er de gammeltestamentlige ord om gengældelse “øje for øje og tand for tand” ikke udtryk for kristendom, der netop baserer sig på modsætningen – tilgivelse. Kernen i den tredje udviklingsfase er åndsvidenskaben, der skal føre kristendommen frem til sin fuldkommengørelse i en intellektualiseret og videnskabeliggjort form. Det tredje testamente er en logisk eller intellektualiseret kristendom Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente I 1955 Det Tredje Testamente – en verdensepoke I foredraget Kristendommens verdensepokefra den 2. oktober 1955 taler Martinus om Det Tredje Testamentesom en del af kristendommens verdensepoke, som et stadium i udviklingen eller en del af Guds skabelse af mennesket i sit billede. Martinus: “Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den ny verdenskultur, allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor det første udgøres af Det Gamle Testamente og jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredje stadium er Det Tredje Testamenteeller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere, at menneskene inden for denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.” (Kosmos nr. 11/1991 og 3/2007). I foredraget betonede Martinus, at det skal blive til videnskab, at Kristi væremåde er modellen for det fuldkomne menneske i Guds billede. Åndsvidenskabens analyserækker, der kan følges af almindelig intelligens, viser på alle områder som videnskabelig sandhed, at man skal være til glæde og velsignelse for alt levende, og at dette at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv, er alle loves opfyldelse. Åndsvidenskabens opgave er at udbrede denne sandhed og at retfærdiggøre og videnskabeliggøre alle Kristi udtalelser. Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter kan bekræfte Jesu bjergprædiken. I Livets Bog gør Martinus gældende, at hans verdensbillede ikke er baseret på Bibelen. Det evige verdensbillede er udelukkende blevet til ved Martinus’ eget direkte syn,

Andre episoder fra Martinus Kosmologi Se alle episoder →