Beskrivelse
OT315. Intuition og kosmisk bevidsthed Foredraget "Intuition og kosmisk bevidsthed Den 28. september 2005 afholdte Ole Therkelsen foredraget "Intuition og kosmisk bevidsthed" på VHD, VækstHøjskolen Djursland, Sunddalvej 1, Ginnerup, 8600 Grenå. https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT315.-Intuition-og-kosmisk-bevidsthed.-VHD-2005.mp3 Martinus får kosmisk bevidsthed Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19). Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355). Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen.Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser. Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom? Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligenser ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed og visdom. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker. Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne. De tre store faktorer i udviklingen I forbindelse med argumentet for at kosmologien udgør et uomgængeligt studium i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, skal det understreges, at udviklingen ikke blot beror på en enkelt faktor, men på flere faktorer. Martinus har engang opregnet de tre vigtigste faktorer for menneskets udvikling. Egne erfaringer Undervisning Det gode eksempel Af disse tre faktorer spiller egne erfaringer langt den største rolle. I artiklen “Den højeste ild 2” nævner Martinus, at selvoplevelsen udgør 80 %. (Kosmos nr. 5, 2013). Vejledning og undervisning, f.eks. i forbindelse med åndsvidenskaben, spiller også en stor rolle, måske 15 %, mens inspirationen til efterfølgelse af andres gode eksempel også spiller en rolle i udviklingen, måske 5 %. Det et alment princip i udviklingen mod kosmisk bevidsthed, at de mere udviklede hjælper og underviser de mindre udviklede. Derfor kan forældreprincippet eller verdensgenløsningsprincippet også henregnes til de evige skabeprincipper i skabeevnen X2. Martinus Kosmologi er en morallære, der har til formål at inspirere mennesker til at praktisere næstekærlighed. Martinus advarer mod bevidste forsøg på at opnå kosmiske glimt eller en kunstig indvielse. Martinus: “Thi med den fundamentale moraludvikling kommer de kosmiske evner ganske af sig selv på en naturlig måde i deres ufejlbarlige kraft og styrkeog uden nogen som helst fare eller risiko for individet.” (LB1 stk. 208). En kosmisk analyse af Martinus “Når alt kommer til alt, kan vi alligevel aldrig nogen sinde få forklaringen andre steder end igennem livets egen direkte tale”, skriver Martinus (LB3 stk. 679). Det kunne tolkes som om, at studier ikke spiller nogen rolle i udviklingen. – Men studier og undervisning er også en del af livets direkte tale. Desuden er Livets Bogen håndbog i at iagttage livet. Livets Boger en sproglære og grammatik til hjælp for en selvstændig forståelse af “livets direkte tale”. Martinus: “Jeg ønsker ikke med mine kosmiske analyser at være en autoritet, som folk skal tro på. Den enkelte åndsforsker, som fatter interesse for de kosmiske analyser, må nøje efterprøve og studere mit livsværk. Han må konfrontere det med sine egne erfaringer og oplevelser. Først da kan det blive af værdi for ham. Det bliver til selvstændig tænkning og analysering, det bliver en hjælp til selvhjælp, som fører til indvielse i selve livets mysterium.” (Besættelse, Kosmos nr. 10/1990). Martinus Åndsvidenskab er en modervidenskab, en kosmisk videnskab Med kosmisk bevidsthed har Martinus kun analyseret de store hovedprincipper i verdensvidenskaben. Det er overladt til nutidens og fremtidens videnskabsmænd med kosmiske glimt og kosmisk bevidsthed at klarlægge alle de mange detaljer i dette store verdensbillede. Men på trods af denne livets detaljerigdom argumenterer Martinus alligevel for, at hans åndsvidenskab er “modervidenskaben” til al videnskab, til al kundskab, til al intellektuel manifestation. Naturvidenskaben og hele den materialistiske videnskab ser han som en lille udløber eller afdeling af sin åndsvidenskab. (Se Omkring min skabelse af Livets Bog, Artikelsamling 1, stk. 14.10). På lignende måde vil fremtidens intuitivt begavede biologer kunne forklare hele evolutionens gang og f.eks. detaljeret redegøre for alle overgangsformer i udviklingen fra krybdyr til fugl. Selv om antropologer, psykologer, geologer, astronomer osv. alle hver for sig også vil kunne føje nye detaljer til verdensbilledet, vil Martinus Åndsvidenskab stadig forblive en forenende modervidenskab. 15.8 Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere Efter Martinus’ eget udsagn kommer der som nævnt i stk. 15.3 ikke flere verdensgenløsere efter ham her på jorden, for nu er menneskene så langt fremme, at de ved hjælp af hans kosmiske analyser selv kan gå det sidste stykke frem til kosmisk bevidsthed. – Forsynet sløser ikke med verdensgenløsere. Kristus behøvede ikke at komme igen for at demonstrere alkærligheden én gang til. Martinus: “Kristus kom blandt andet til verden for at vise “alkærlighedens kulmination”. Var det ikke det, der blandt andet skete på korset? – Hvilken kærlighed kan være større end den, at man midt i den kulmination af livets værste lidelser, som ens fjende har påført en, beder Gud om tilgivelse for denne ugernings ophav? – Gud har altså her vist menneskene, ved Kristi væremåde, toppunktet eller endemålet for sin skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Det behøver han ikke at gøre én gang til. Nu er det menneskene, der selv skal begynde at studere den guddommelige viden, som nu foreligger i intellektuel form, og selv opleve og se sandheden i “det evige lys” og derved efterhånden blive “kristusvæsener” eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.” (DIK stk. 6). Teoretisk og selvoplevet kosmisk bevidsthed Martinus påviser i sine analyser, at for at opnå kosmisk bevidsthed er det nødvendigt at forstå livets love og blive et selvstændigt tænkende menneske, der er helt frigjort af religiøse dogmer og autoriteter. Det er to uomgængelige trin i udviklingen mod kosmisk bevidsthed. Først må man teoretisk tilegne sig de kosmiske analyser, og siden må man optræne eller opøve talenter for at omsætte den teoretiske forståelse i praktisk væremåde. Intet af disse to trin kan overspringes i udviklingen. Martinus viser, at det er nødvendigt med en teoretisk vejledning i, hvad der er ondt og godt: Martinus: “Selv om den humane evne vokser og får mennesket til at føle frastødning mod det onde, vil den ikke kunne give menneskene nogen særlig teoretisk vejledning i, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur.” (LB7 stk. 2523). Teoretisk kosmisk bevidsthed Om tilegnelsen af “teoretisk kosmisk bevidsthed” skriver Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning, således som Gud åbenbarer den igennem verdensaltets struktur. Derved bliver de både i bevidsthed og væremåde efterhånden gjort modtagelige for “kosmiske glimt” for endelig til sidst at opleve den totale, kosmiske bevidsthed som en permanent mental struktur, i hvilken de er ét med Guddommen, uendeligheden og evigheden. (LB7 stk. 2524). Kommer der ikke flere verdensbilleder på jorden efter Martinus? Verdensgenløsere med kosmisk bevidsthed er ifølge Martinus gæster fra en højere verden, der i verdensgenløsningens tjeneste kommer til jorden for at hjælpe de yngre brødre frem i udviklingen. Men efterhånden vil jordklodens egne beboere udvikle sig frem til at få kosmisk bevidsthed, og Martinus har løseligt anslået, at flere mennesker med kosmisk bevidsthed vil begynde at komme på jorden om 1000-1500 år, de allerførste måske om 500 år, og i litteraturen skriver Martinus, at flertallet om 3000 år vil have kosmisk bevidsthed. Flere mener derfor, at Martinus’ åndsvidenskabelige analyser ikkeer uomgængelige for at opnå kosmisk bevidsthed, fordi andre vil komme og lave verdensbilleder,