Beskrivelse
OT314. Skæbne, arv og miljø. Foredrag om arv eller miljø af Ole Therkelsen afholdt den 7. januar 2006 på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Læs mere om arv og miljø i min bog "Martinus, Darwin og intelligent design - en ny evolutionsteori". Scientia Intuitiva forlag, scientia-intuitva.dk og www.martinusshop.dk https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT314.-Skaebne-arv-og-miljoe.-MI-2006.mp3 Arv og miljø. Talentkerner og repetition Læse mere om dette emne i min bog "Martinus, Darwin og intelligent design - en ny udviklingsteori. Er mennesket et produkt af arv eller miljø? Det er en klassisk debat, om mennesket er et produkt af arv eller miljø. I forbindelse med intelligent design-teorienmå man gå ud fra, at arven tillægges størst betydning, fordi det centrale i teorien er, at der er en intelligent årsag til arveanlæggenes uforanderlige struktur. Iden materialistiske biologier meningerne delte. De såkaldte selektionister tillægger arven størst betydning, mens sociobiologerne tillægger miljøet størst betydning. IMartinus Kosmologimå både arv og miljø ses som produkter af individets egen evige fortid – helt i overensstemmelse med loven for årsag og virkning. La Fondation MartinusSituée à Copenhague dans le quartier de Frederiksberg, la Fondation Martinus est une institution à but non lucratif à laquelle Martinus a confié la tâche de sauvegarder, publier et traduire Le Troisième Testament. 2. Hvordan skulle man kunne udnytte erfaringer fra tidligere liv, når man ikke kan huske dem? Ifølge åndsvidenskaben kan man udnytte erfaringer fra tidligere liv takket være to principper, talentkerneprincippet og repetitionsprincippet. Ved hjælp af talentkerneprincippet kan fortidens indhøstede viden og kunnen overføres fra liv til liv som medfødte talenter og instinkter. Ved repetitionsprincippet aktiveres denne stivnede information i talentkernerne til at begynde med i fosterstadiet og siden i barndom og ungdom. Ved denne hurtige gennemgang eller genoplevelse af tidligere stadier i udviklingen bringes den gamle viden og kunnen ind i det nuværende livs dagsbevidsthed. Talentkernerne, der repræsenterer de gamle data og programmer, læses ind i en ny organisme eller en ny “computer” ved repetition af tidligere udviklingstrin. At man i barndom og ungdom faktisk genoplever tidligere stadier i udviklingen, bestyrkes af pædagoger og andre fagfolk, der kan konstatere mange sammenfald mellem barnets udviklingstrin og tidligere trin i menneskets og abens udvikling. Forudsigelsen er, at mere og mere forskning i fremtiden vil bekræfte Martinus’ analyser af talentkerne- og repetitionsprincippet. (LB2 stk. 424-427, LB4 stk. 1203-1217, LB5 stk. 1878-1879, LB7 stk. 2599-2601). 3. Er der i biologien noget, der tyder på en repetition af tidligere udviklingsstadier? I biologien arbejdes der med ontogenese, der er individets udvikling fra det befrugtede æg frem til det voksne stadium, og med fylogenese, der er artens millionårige udvikling fra primitive encellede stadier til dagens specialiserede organismetyper. Kort sagt handler ontogenese om individets udvikling, men fylogenese om artens udvikling. I den sammenlignende anatomi beskæftiger man sig ikke kun med sammenligning af arter, men også med sammenligning af ontogenese med fylogenese. Man sammenligner altså individets udvikling fra æg til voksen med artens millionårige evolution. Det interessante er, at der er stor lighed mellem individets udvikling fra æg til voksen og artens udvikling fra encellet organisme og fremefter. Dette faktum bestyrker rigtigheden af Martinus’ repetitionsprincip, der indebærer, at et individ repeterer sin egen fortid ved en genoplevelse af tidligere epokers udviklingstrin som foster og unge. Uden brug af hukommelse kan tidligere udviklingstrin vækkes til live i det nuværende livs dagsbevidsthed takket være repetitionsprincippet Menneskefosteret har på et vist stadium i fosterudviklingen gælleanlæg, fordi menneskearten engang i sin evolution også har gennemgået et fiskestadium. Martinus nævner dog kun menneskets repetition af fiskestadiet i et par sætninger: “Det repeterer således under fosterdannelsen blandt andet endog en slags fiskestadium. Men hver af disse fortidstilstandes genoplevelse under fosterdannelsen eksisterer kun en ganske kort periode, må så give plads for en genoplevelse af en endnu højere fortidstilstand og således fremdeles, indtil væsenet når den tilstand, som kan udløse den, der er dets nuværende normale”(LB2 stk. 424). Lidt senere skriver han, at repetition ikke sker helt konkret, men kun i princip: “Den “gælle-” eller “fisketilværelse”, som væsenet senere repeterer i fostertilstanden, er heller ikke ganske som den fiske- eller gælletilværelse, der eksisterer i oceanets vandmasser uden for ægget eller livmoderens område” (LB2 stk. 427). Ligesom pattedyrene har en hale, har det 12 uger gamle menneskefoster også et haleanlæg. Kanin-, heste-, abe- og menneskefostre ligner hinanden utroligt meget i de første stadier, da de jo gennemgår hvirveldyrenes fælles fortid fra de primitive udviklingsstadier. Allerede før fosterudviklingen går i gang, findes al fortidens viden og kunnen i talentkernerne som en slags indefrossen eller stivnet information, der gradvist aktiveres ved repetition. I fostertilstanden og barndommen repeteres altså artens primitive stadier og bliver derved aktiveret og overført til det nuværende livs dagsbevidsthed. Ved rigtigt mange gentagelser og repetitioner begynder tingene at gå automatisk eller instinktivt, og derfor foregår fosterets udvikling da også automatisk og ubevidst. Jo flere gange en ting er blevet repeteret, jo hurtigere går repetitionen næste gang, og stadierne fra den fjerne fortid repeteres meget hurtigt. 4. Hvad forstås ved kosmisk ontogenese? I biologien handler ontogenesen om et individs udvikling fra æg til voksen, mens fylogenesen handler om artens udvikling. Ifølge de kosmiske analyser har ethvert levende væsen en evig individualitet eller væsenskerne, der bevirker, at det i udviklingsspiralens fysiske del helt nede fra mineralrige, planterige og dyrerige selv er med i artens udvikling frem til det kosmiske voksenstadium – det fuldkomne og alkærlige menneske. I modsætning til darwinismens tilfældighedsteori regner Martinus med en lovbunden udvikling, der ifølge disse loves natur uundgåeligt vil føre frem til et fuldkomment og alkærligt stadium – det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er dette færdige stadium, som er målet for hele evolutionen i planteriget og dyreriget, og som derfor må betragtes som voksenstadiet i den kosmiske ontogenese. Planter er at betragte som fosterstadier og dyr som børnestadier. Det jordiske menneskes nuværende udviklingstrin er at betragte som et pubertets- eller ungdomsstadium i den kosmiske ontogenese. I kraft af den evige del af bevidstheden har ethvert menneske selv været med i hele sin egen arts udvikling, fylogenesen. Hele den darwinistiske evolution er som en kosmisk ontogenese! 5. Er evolutionen determineret af kulturelle faktorer? Ud over den biologiske evolution kan man også tale om en kulturel evolution, hvor kultur er summen af vor sociale arv. I biologien findes der to skoler, hvor den første forklarer menneskets tilstand ud fra en genetisk determinisme og den anden ud fra en social determinisme. Den materialistiske biologi er baseret på en genetisk determinisme. Sociobiologien er baseret på en social determinisme. Her fremføres det, at et menneske, som bevidst og mental skabning, kan forklares med begreber ud fra den sociokulturelle dimension. Man mener, at genetikken ikke er så vigtig i menneskets udvikling, men at det er kulturen og det sociale, der er den afgørende faktor. Kosmisk set har begge fløje ret i det specielle aspekt, som de hver især fremhæver, fordi der ikke er tale om et “enten eller”, men om et “både og”. Kultur er ikke et selvstændigt eller isoleret fænomen. Kulturens trin er bestemt af de enkelte individers kultur og udviklingstrin, der igen er bestemt af den samlede sum af erfaringer og talenter fra deres evige fortid. Miljøet eller den sociale arv er således kosmisk set indbygget i de enkelte individers organiske evner, anlæg og talenter. Kultur er ikke en selvstændigt determinerende faktor i udviklingen, men den er et udslag af de levende væseners tidligere indhøstede erfaringer, viden og kunnen i den evige fortid. Meget forenklet kunne man sige, at arvensvarer til talentkerneprincippet, og miljøettil repetitionsprincippet. Både den genetiske og den sociale determinisme er produkter af erfaringssummen fra menneskets evige fortid. 6. Hvordan ser Martinus på begreberne arv og miljø? Arv eller miljø? - I førte omgang siger man, at arven stammer fra forældrenes gener. Men graver man lidt dybere, ser man, at det er individets egne åndelige talentkerner, der står bag udvælgelsen af deres fysiske genpart i forældrenes gener. Med hensyn til miljøet viser de kosmiske analyser, at det ikke er tilfældigt, hvilket miljø man fødes ind i. Uden at gå i detaljer med denne problematik skal det blot nævnes, at der findes en lovmæssighed, der sikrer, at man kommer til at leve i et ganske bestemt miljø. Denne lovmæssighed fungerer lige så sikkert som de elektriske og magnetiske love for tiltrækning og frastødning, som vi lærer om i fysikken. Det hænger sammen med, at væsenets psykiske eller mentale strukturer netop er af elektrisk-magnetisk natur. Det er således ikke tilfældigt, i hvilken familie og by, i hvilket land og kontinent man fødes. Individet kommer netop til at leve i et sådant miljø, at det i barndom og ungdom i højt tempo kan genopleve tidligere udviklingstrin, så det i dette liv kan blive hjernebevidst eller dagsbevidst i disse tidligere udviklingstrin uden at kunne huske dem. Kosmisk set er miljøet altså også en slags arv,