Spring til indhold
OT309. Spgs. om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp - Martinus Kosmologi

OT309. Spgs. om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp

Martinus Kosmologi · Ole Therkelsen

1. juli 2018 1t 4m
0:00 1t 4m

Beskrivelse

Lyt til spørgetime om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp med Ole Therkelsen Den 10. august 2006 havde jeg en spørgetime i Martinus Center Klint om kundalini, parforhold, samleje, abort, dødshjælp mm. Du kan lytte til svaret på disse spørgsmål på min iTunes Podcast på adressen: https://itunes.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1049726799?l=da&mt=2 https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT309.-Spgs.-om-kundalini-parforhold-samleje-abort-doedshjaelp.-MCK-2006.mp3 Ole Therkelsen i rød trøje i foredragssalen i Martinus Center Klint, Klintvej 69, 4500 Nykøbing Sj. Hvorfor advarer Martinus mod meditation og kundali-rejsning? Martinus kan generelt ikke anbefale meditation, fordi der er en vis risiko ved det. Hvis det f.eks. går galt i 1% af tilfældene med meditation, så har Martinus jo et medansvar ved at anbefale meditation. I parentes skal jeg bemærke, at Martinus selv ikke bruger ordet eller begrebet ”Kundalini” i sin litteratur. Martinus har udviklet sig egne sprogbrug. Men der finde én fra et møde 29.09.1975, hvor han nævner ordet kundlini. Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk Beretning om forfejlet kundali-rejsning Der findes i skrift, tale, foredrag, film, videoer, bøger mange fortællinger om mennesker som er blevet invaliderede af forfejlet en kundali-rejsning - mange i en sådan grad, at de ikke har kunnet vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er således ikke ufarligt at sysle med kundalini-meditation der tilsigter, at man skal blive indviet eller initieret. Motivet kan i mange tilfælde være et åndeligt hovmod, der giver sig udslag, at man ønsker at blive indviet for at komme til at spille en stor rolle indenfor spiritualitet og det spirituelle område. Se f.eks. kundalininet.info med værdifuld information: http://www.kundalininet.info   Symbol nr. 66. @ Martinus Institut. Når de psykiske nervetråde fra den seksuelle pol og den intellektuelle pol vokser sammen bliver mennesket dobbeltpolet of får kosmisk bevdisthed Martinus bruger ikke ordet kundalini men beskriver sammenvoksningen af de to poler, den seksuelle og den intellektuelle. CITAT fra Martinus omhandlende "Kundalini", dog uden at han selv anvender ordet. © Martinus Institut. www.martinus.dk De to kønscentres sammensmeltning og væsenets kønslige forvandling fra dyr til menneske CITAT LIVET BOG 5, Stk. 1935. Med hensyn til de to poler, da har den ordinære pol, hvilket vil sige den maskuline i manden og den feminine i kvinden sit udløsningscenter i de seksuelle organer. Den latente eller modsatte pol, hvilket vil sige den maskuline i kvinden og den feminine i manden har sit udløsningscenter i hjerneorganerne. Hos det normale jordiske menneske er disse to centrer endnu stærkt adskilt. Men efterhånden, som udviklingen finder sted, og den modsatte pol tager til, vokser der en forbindelseslinie frem, en slags psykisk hovednerve imellem de to centrer. Den begynder som en lysende udløber fra begge centrer, hvilket vil sige, fra hjernen og fra det seksuelle center i rygmarvsområdet. Disse to udløbere bliver ved med at vokse, indtil de en dag når hinanden og går da øjeblikkelig i forbindelse. Dette betyder så igen, at der ligeledes i samme øjeblik opstår en fuld kontakt mellem det seksuelle hjernecenter og det seksuelle parrings- eller sympaticenter. Væsenet bliver fuldstændig vågen dagsbevidst i sin modsatte pol, der netop nu bliver overskygget fra det seksuelle sympaticenter. Der opstår da i væsenet sympati eller kærlighed til dets eget køn, men denne kærlighed har ikke noget med ægteskab at gøre. Ja, denne ny sympatifølelse afviger endda fra den tidligere seksuelle sympati, der var en energimobilisering for parring og dermed for det ejendomsbegær over et andet væsen, vi kender som “forelskelse”, ved at være virkelig kærlighed. Dette vil igen sige en energiudfoldelse, der absolut ikke tilsigter at besidde eller eje nogen eller noget, men udelukkende fornemmer en altoverstrålende behagsfølelse i at tjene alt og alle i kontakt med de guddommelige love. Medmenneskenes fremtræden som mand eller kvinde er ikke mere objektet for kærlighedskulminationen, men derimod “mennesket” i mennesket. Man fornemmer sig ét med alt og alle, hvilket vil sige: ét med Gud. Man er i den samme følelse som den, Kristus var i, da han sagde, at “jeg og Faderen vi er ét”. Alt er nu indlemmet i det sympatiske anlæg, alt er flammer af den allerhøjeste ild. Og først da er jordmennesket blevet til det virkelige menneske. I denne ild eller seksuelle tilstand kulminerer overholdelsen af kærlighedsloven og dermed opretholdelsen af selve verdensaltet. CITAT SLUT. (LB5, 1935) Martinus bruger ordet "kundalini" i en båndoptagelse Men på en båndoptagelse (29.09.1975) bruger Martinus undtagelsesvis ordet kundlini: CITAT: ”De, der studerer de kosmiske analyser, det bliver de allerførste, der kommer ud af karmaen. Det er da klart. Og der begynder de kosmiske glimt. For der skal KOSMOLOGItil for at danne den kosmiske hjerne til. Når man får kosmiske energier ind i hjernen, før man er moden, – uden man har lært KOSMOLOGI,så er det, man bliver tosset. Men mine analyser de træner den kosmiske hjerne op. Når I læser kosmiske analyser, så er det jo ikke den fysiske hjerne, der er i gang. l har sikkert mærket, at når I begynder på nogle nye ting, så bliver I trætte. Ting, I slet ikke ville blive træt af, hvis det var andre bøger. Men når man lærer kosmiske ting, så bliver man søvnig i begyndelsen. Det er jo, fordi det er den hjerne, der skal trænes op til at modtage, og som kan gå i forbindelse med de kosmiske stråler. Og så er det, at når de kommer ind i en slags stemning, ekstase, eller spekulation, så kan det slå ned, og de får et kosmisk glimt. Og det bliver så oftere og oftere og til sidst bliver det jo ikke mere ... så kommer hele hjernen ind. Det opstår samtidig med, at de poler kommer i balance. Og det er jo det, teosofferne kalder kundalini ‐ tror jeg. CITAT SLUT Symbolet viser det højest udviklede menneske, der har kosmisk bevidsthed. Polerne er blevet jævnbyrdige, der er balance mellem den maskuline og den feminine pol. Drabstilstanden fra den ordinære pol er forsvundet. Kærlighedspolen er vokset frem, og de to poler har fået kontakt med hinanden.   Resume af forklaring til symbol 95 – Det dobbeltpolede væsen © Martinus Institut, www.martinus.dk Symbolet viser det højest udviklede menneske, der har kosmisk bevidsthed. Polerne er blevet jævnbyrdige, der er balance mellem den maskuline og den feminine pol. Drabstilstanden fra den ordinære pol er forsvundet. Kærlighedspolen er vokset frem, og de to poler har fået kontakt med hinanden. Områderne over og under de to kraftige vandrette streger symboliserer overbevidstheden. Området mellem de to kraftige vandrette streger symboliserer underbevidstheden. Følelsesområdet (gul farve) er meget udviklet, det er opfyldt af humanitet. Intelligensområdet (grøn farve) harmoniserer med følelsen. Følelsen er intellektualiseret, den er logisk. Følelse og intelligens er i balance, hvilket er det samme som kærlighed. Væsenet har en vældig grad af kærlighed, og derved får det også en vældig grad af intuition. Det er totalt bevidst på de åndelige planer og i hele verdensaltets mysterium. Læs Martinus' egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 6, symbol nr. 95 Menneskehedens fremtid (CITAT Kosmos 7/2005, Martinus 75-års tale) Om 3000 år skal det rigtige menneskerige begynde på jorden, men man kan måske sige om 1500 eller 2000 år, da begynder mennesker at få kosmisk bevidsthed. Men allerede før begynder de at få kosmiske glimt, og hvem er det så, der får kosmiske glimt? – Ja, når man nu ser på menneskene i dag, så kan man dele dem i tre store karmaforhold. Der er dem med storkarmaen. Det er dem, der siger: "Vi skal have krig, vi skal have våben, det manglede bare, at vi skal finde os i det". De skal altså igennem deres store karma, før de kan blive humane og kærlige. Så kommer der en anden stor bølge, for dem, som spiser kød og dræber dyr og lever af kød og blod osv. De har også en stor karmabølge. Men så kommer de, som er holdt op med det og er blevet vegetarer, og som begynder at arbejde med de kosmiske analyser. Det er dem, der først vil begynde at få kosmiske glimt, hvis de dyrker tingene og studerer det og søger at leve efter de guddommelige love. Jeg vil så yderligere takke Dem endnu engang for al den kærlighed og venlighed, De nu her har ydet mig. Men jeg synes, det er alt for galt, og jeg synes ikke, at jeg kan stå mål med alt det, der er sagt, for jeg har kun lavet, hvad der har været meget dejligt for mig. Jeg håber så på et dejligt fremtidigt samarbejde og siger tak for i dag. (Citat slut). Martinus om meditation, kundalini, mediumisme og clairvoyance i LIVETS BOG 6, stk. 2000-2006 Martinus skriver mest detaljeret om meditation, kundlini og kontakt til den åndelige verden i Livets Bog 6, stk. 2000-2010, som kan læses på www.martinus.dk > onlinebibliotek > læs og søg i værket. Her kan man læse om Martinus forbehold overfor meditation og mediumisme, bl.a. i slutning af stk. 2000: "Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus. Martinus-citat om meditation, LB6, stk. 2000 "I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste.

Andre episoder fra Martinus Kosmologi Se alle episoder →