OT307. Om menneskets fremtid og homoseksualitet

Om menneskets fremtid og homoseksualitet Mennesker, der føler en seksuel tiltrækning til deres eget køn, udtrykkes som homoseksuelle. Martinus har skrevet om menneskets seksuelle forvandling fra det enpolede og heteroseksuelle menneske til det dobbeltpolede og homoseksuelle menneske. Det tredje køn - det dobbeltpolede køn (det homoseksuelle køn) Et stort tema i Martinus Kosmologi er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Men betyder det ,at alle skal blive homoseksuelle? Skriver Martinus noget om homoseksualitet? Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder – fra af være heteroseksuelle til at være homoseksuelle? -  Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighedog Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33. https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT307.-Om-menneskets-fremtid-og-homoseksualitet.-Kbh.-2006.mp3 Lyt til foredraget om menneskets fremtid og homoseksualitet I 2006 blev Ole Therkelsen interviewet om menneskets fremtid og homoseksualitet af Hans Skaarup i København. Emnet bliver belyst ud fra Martinus Kosmologi, Martinus Åndsvidenskab også kaldet Det Tredje Testamente. Menneskets seksuelle forvandling Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen. Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet eller homoseksuelt væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Det dobbeltpolede eller homoseksuelle menneske  Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn, det dobbeltpolede eller homoseksuelle køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden. Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn, dvs. at menneskene bliver homoseksuelle. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918). Fra enpolet dyr til dobbelpolet menneske Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke. Martinus analyserer udviklingen fra det enpolede eller heteroseksuelle menneske til dobbeltpolede eller homoseksuel menneske i Livets Bog, bind 5, og i Det Evige Verdensbillede, bog 5, symbol nr. 33. Enpolethed er krigens anatomi Dobbeltpolethed er fredens anatomi  Disse analyser har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser. Martinus med Introduktionsbogen Det Tredie Testamente - Den Intellektualiserede Kristendom, som han på det tidspunkt skrev som indledning til hans værk og som skulle udgives på Borgens Forlag.Hos Inge Sørensen *** Local Caption *** Martinus Martinus skriver om det tredje køn, om det homoseksuelle menneske CITAT:  Andre af de unge generationer gifter sig heller ikke. Der er ægteskabstendensen endnu mere degenereret. De har mere eller mindre mistet kønsreaktionen over for det modsatte køn. Der er en hel ny seksual- eller kønsverden ved at udvikle sig i dem. De begynder at føle sympati for deres eget køn. Manden kommer således til at føle sympati eller kærlighed til sit eget køn, og kvinden kommer ligeledes til at føle sympati for sit eget køn, og denne tendens må få de normale ægteskaber til at degenerere. Og jeg har i hovedværket måttet udtrykke ægteskaberne som "de ulykkelige ægteskabers zone". Skilsmisser foregår i en sådan mangfoldighed, at ægteskabet i løbet af et par tusinde år er ophørt eller forvandlet. Menneskene har jo i årtusinder været uvidende om denne kommende situation. Kristus har dog antydet den, men den er blevet holdt tilbage på grund af misforståelse eller uvidenhed. Denne tilstand er udtrykt som "homoseksualitet" og er blevet stemplet som afsporing, perversitet, og meget mere. Og derfor blev denne tilstand netop forbudt. Moses beordrede allerede dødsstraf for dem, der således var blevet bevidst i deres modsatte pol og søgte tilfredsstillelse for denne seksualitet. Moseloven siger: "Hvis en mand ligger ved en anden mand, som en mand ligger hos en kvinde, har de begået en vederstyggelighed og er hjemfalden til døden". At en sådan tilstand ikke kunne begribes eller forstås af mennesker, der endnu ikke var blevet bevidst i deres egen dobbeltpolethed, er forståeligt. De kunne ikke tro andet, end at den homoseksuelle måtte være abnorm og mere eller mindre vederstyggelig. Det homoseksuelle menneske måtte enten skjule sin i virkeligheden normale tilstand for ikke at blive ringeagtet og fornedret, eller også åbenlyst vedgå sin tilstand og blive mere end ringeagtet af samfundet, familie og venner. Derfor er der så mange seksuelt afsporede i dag. Men nu er der så mange prominente mennesker og videnskabsmænd, der selv er begyndt at blive homoseksuelle eller har familie inden for nævnte område, at man begynder at forstå, at den ikke kan være en last. – Hvad er den da? – Den er begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. CITAT SLUT. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 32. © Martinus Institut. www.martinus.dk. Martinus Institut med Harald Isenstein's skulptur Moder med barn, som blev skænket til Instiuttet den 3. okt. 1943. www.martinus.dk Det dobbeltpolede kristusvæsen. Det dobbeltpolede menneske er homoseksuel. Ifølge Martinus’ analyser tilhørte Kristus det tredje køn, han var dobbeltpolet med den feminine og maskuline pol i fuldstændig ligevægt. (LB5 stk. 1892-1895). Selv om Kristus havde en mandskrop, var hans mentalitet fuldstændig dobbeltpolet og alkærlig. Dobbeltpoletheden er nemlig den organiske forudsætning for at kunne praktisere en helt upartisk kærlighed i form af næstekærligheden. Analyserne viser, at alkærlighed og seksualisme udgør samme princip, og Martinus berører også flygtigt Jesu seksualitet på det sted, hvor han skriver, at Jesu hjerte ikke var en isklump. (Logik, kap. 36-37). Martinus skriver ikke specifikt om hverken sin egen eller Jesu seksualitet, men hvis man vil vide mere om det, kan der henvises til den generelle analyse af det dobbeltpolede og kosmisk bevidste menneskes seksualitet i Livets Bog. (LB5 stk. 1900-1909). Martinus angiver at han selv var fuldstændig dobbeltpolet I et foredrag understreger Martinus, at han også selv var helt dobbeltpolet med den maskuline og feminine pol i perfekt balance. Martinus: “Jeg er dobbeltpolet, jeg er fuldstændig i balance. Jeg har den kosmiske bevidsthed.” (Foredrag i Klint 26. juni 1977). En organisk forudsætning for at opnå fuld kosmisk bevidsthed er, at mennesket har de to seksuelle poler i balance, ingen ægteskabeligt indstillet mand eller kvinde vil således kunne få kosmisk bevidsthed. (DEV3 symbol nr. 33, Ægteskabet og alkærligheden, Artikelsamling 1, stk. 41.27-41.29). Menneskets seksuelle tiltrækning imod sit eget køn er udtrykt som "homoseksualitet". Men skal alle være homoseksuelle? Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk MARTINUS SKRIVER i "Den Intellektualiserede Kristendom" Forfølgelsen af de homoseksuelle eller væsenerne i overgangsstadiet fra dyr til menneskene i Guds billede Dette livsvigtige overgangsstadium fra "dyr" til "kristusvæsen" eller det virkelig færdigskabte "menneske i Guds billede efter hans lignelse" har været totalt uforstået af de autoriserede myndigheder. Det har bevirket, at mennesker, der viste tegn på,