OT306. Martinus – Verdenslærer og verdensfornyer

Martinus - Verdenslærer og verdensfornyer https://oletherkelsen.dk/wp-content/uploads/2018/05/OT306.-Martinus-verdenslaerer-og-verdensfornyer.-MCK-2006.mp3 En verdenslærer, en verdensgenløser, en verdensfornyer, en verdensfrelser Martinus’ arbejde som havde således et globalt sigte, og han fremstår på denne baggrund som en verdensgenløser, en verdensfornyer eller en verdenslærer. I de forskellige hellige skrifter inden for hinduisme, buddhisme, islam, jødedom, kristendom og andre religioner, kan man læse flere profetier om en stor verdenslærers komme eller genkomst. I forbindelse med sin genkomst i de sidste tider forklarede Kristus, at der ville komme mange falske profeter. Nogle af disse ville endog udgive sig for at være selve Kristus. Den genopstandne Jesus Kristus med det danske flag "Dannebrog" fra Isaac Cathedral i St. Peterburg Martinus som verdenslærer. Er Martinus en verdenslærer? Er han en verdensfrelser? - I forbindelse med sin foredragsvirksomhed og arbejdet inden for rammerne af Martinus Institut, Mariendalsvej 96, 2000 Frederiksberg, og Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj., hørte Martinus ofte spørgsmålet: Hvad er det egentlig, I arbejder med? – I et foredrag i juni 1975 svarede han meget kort og klart: “I realiteten er facittet det, at det er en verdensmoral. Ja, det er selve verdensmoralen”. (Kosmos nr. 7/2004). L'intuitive Martinus (1890-1981) du Danemark 90 années en 1980. Martinus estl l'auteur de "Le Troisième Testament" (La suite de la Bible). www.martinus.dk Martinus arbejdede således med selve verdensmoralen, der er baseret på den absolutte sandhed og den absolutte alkærlighed. Rent akademisk eller filosofisk set kan det være meget interessant at studere Martinus Åndsvidenskab, for den giver nye og hidtil ukendte løsninger på mange erkendelsesteoretiske og filosofiske problemer; men hans arbejde havde også et helt anderledes praktisk sigte, nemlig at bidrage til skabelsen af en ny verdenskultur baseret på en ny verdensmoral. Forside til Ole Therkelsens bog "Martinus og den ny verdensmoral". 2. udgave, Scientia Intuitiva, 2016. www.martinusshop.dk Kristi advarsel mod falske profeter, falske verdenslærere Kristus advarer: “Dersom nogen da siger til jer: Se, her er Kristus eller dér, da skulle I ikke tro det, thi falske kristus’er og falske profeter skulle fremstå og gøre store tegn og undergerninger, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt. – Se, jeg har sagt jer det forud. Derfor om de siger til jer: Se, han er i ørkenen, da gå ikke derud; Se, han er i kamrene, da tro det ikke, thi ligesom lynet går fra østen og lyser indtil vesten, således skal menneskesønnens tilkommelse være.” (Matt. 24,23-27). Kristus advarer: “Ser til, at ingen forfører jer. Mange skulle på mit navn komme og sige: Det er mig, og de skulle forføre mange”. (Mark. 13,5-6). Det store spørgsmål er da, hvordan en verdensfrelser eller verdenslærer vil komme ind på verdensscenen i vore moderne tider, og hvordan man sikkert kan afgøre, om man står over for den rigtige verdenslærer eller en falsk profet. Martinus (1890-1981), Martinus Institut, www.martinus.dk Martinus’ kaldelse til at blive verdenslærer Den 23. marts gennemgik Martinus, det han selv kaldte "Den hvide ilddåb", der var en Kristusvision. Efter denne Kristus-vision følte Martinus sig kaldet til at blive verdenslærer. Da Kristus-skikkelsen gik ind i ham, og han så strålerne derfra lyse ud over jorden, oplevede han det som et tegn på, at han ved Kristus personligt var blevet indviet til at skulle videreføre kristusmissionen. Det, at jordkloden drejede rundt i dette kristuslys, var et symbol på, at hans mission var af et globalt omfang. Han oplevede, at han af Gud var udvalgt til at videnskabeliggøre og intellektualisere kristendommen og føre den frem til sin fuldkommengørelse her på jorden. Han oplevede, at hans mission var at blive verdenslærer. Bagsidetekst: Martinus kurvestol i Hall´en på Instituttet. Martinus skriver: “Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer. Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne for øvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.” (Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 2). Hermann Rudolph's KATALYSATORBOG, der fik Martinus til at meditere på Gud, da han i 23-24 marts 1921 fik kosmisk bevidsthed ved den hvide inddåb og den gyldne ilddåb.Hvad var det for en lille bog, der satte Martinus i gang med at meditere - resulterende i hans kosmiske indvielse? Teosofiens profetier om en ny verdensfrelser Ligesom Kristus havde fortalt om sin genkomst, havde verdenslæreren Buddha også profeteret om sin genkomst som Maitreya eller Maitreya Buddha. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i de teosofiske kredse også profeteret om, at der snart skulle komme en ny Messias, en Kristus eller Lord Maitreya. Annie Besant (1847-1933), der i en lang årrække var præsident for Det teosofiske Samfund, holdt talrige foredrag om det emne, og hun skrev også Den nærmeste fremtidog Kristi genkomst(1912). Teosofferne var således vældigt på udkig efter den ny verdensfrelser. Krishnamurti, den nye verdenslærer, Charles Leadbeater og Annie Besant Krishnamurti Jiddu blev født den 11. maj i det sydlige Indien, og han levede 1895-1986, fem år senere end Martinus (1890-1981). Efter hinduistisk tradition blev det ottende barn, hvis det var en dreng, opkaldt efter guden Krishna som en hyldest til denne. Også efter gammel skik hos braminer af høj kaste blev han kendt under sit fornavn – Krishnamurti. Martinus Thomsen ønskede ligeledes at være på fornavn med hele verden. Se video om Krishnamurti som kommende verdenslærer Om Martinus' brev af 4. dec. 1924 til Krishnamurti om den nye verdenslære. Underskrevet af Martinus med et hemmeligt tegn, som først blev kendt i Martinus Instituts tidsskrift Kosmos, nr. 6, 2016. Den udråbe og erklærede verdenslærer Krishnamurti I sin bog Krishnamurti – The years of awakening(London 1975) skriver Mary Lutyens (1908-1999), at den kendte teosof Charles Webster Leadbeater (1854-1934) i april 1909 opdagede Krishnamurti nær teosoffernes hovedkvarter i Adyar, da han sammen med to yngre assistenter gik ned til stranden for at bade og se sig lidt omkring. Han fortalte bagefter, at en af drengene ved stranden havde den mest vidunderlige aura, han nogensinde havde set, uden den mindste partikel af selviskhed. Leadbeater oplevede, at denne dreng skulle være redskab for Lord Maitreya (Kristus) som den ny verdensfrelser, og at han var blevet styret til denne dreng for at hjælpe og at træne ham til denne opgave.I denne teosofiske kreds mente man også, at Herren Maitreya tog disciplen Jesu legeme i besiddelse de sidste tre år, han var på det fysiske plan, hvor han som Kristus gav sin undervisning. Rudolf Steiner (1861-1925), der også var teosof, mente ligeledes, at Jesus og Kristus ikke var samme person. Men han var ikke enig med Besant i spørgsmålet om Krishnamurti og Kristi genkomst, og i 1912 brød han med teosofferne og grundlagde sin antroposofi. Måske troede Steiner selv, at det var hans antroposofi, der skulle redde verden.   Rudolf Steiner (1861-1925), der også var teosof, mente ligeledes, at Jesus og Kristus ikke var samme person. Men han var ikke enig med Besant i spørgsmålet om Krishnamurti og Kristi genkomst, og i 1912 brød han med teosofferne og grundlagde sin antroposofi. Måske troede Steiner selv, at det var hans antroposofi, der skulle redde verden, at han skulle være den ny verdenslærer. Steiner’s profetier om en ny verdenslærer Rudolf Steiner (1861-1925) begyndte i den teosofiske bevægelse, men allerede i 1912 brød han ud, da han var uenig med teosofferne og Annie Besant i spørgsmålet om Krishnamurti. Han mente ikke, Krishnamurti kunne være den ny Kristus eller verdensfrelser. Steiner grundlagde sit eget Antroposofiske Selskab, og i begyndelsen troede han måske, at det var antroposofien, der skulle redde verden. Senere blev han vist noget skuffet, og han fik også samarbejdsproblemer med medlemmerne i den forening, han selv havde lavet. Hen imod slutningen af sit liv blev han klar over, at det ikke var antroposofien, der skulle frelse verden. Hans visioner viste ham, at det ville komme fra Danmark. Bernhard Løw (1843-1931) havde i Steiners sidste leveår flere gange været gæst hos ham i antroposofiens hovedcenter i Dornach i Schweiz. Kort før sin død i 1925 fik Steiner et syn, som han i en sidste samtale videregav til Løw før hans hjemrejse til Danmark. Steiner sagde: “Jeg ser en rift i skyerne over Deres eget fædreland Danmark. Her vil der om nogle få år fremstå en ny verdenslærer. Da han vil have behov for støtte, ville det være dejligt, dersom der var nogen, der ville hjælpe ham!” (Martinus Erindringer, side 96). Bernhard Löw på udkig efter en ung mand i indevielsensalderen 30-år - den kommende verdenslærer Antroposofferne bestrider, at Steiner skulle have sagt dette til Løw, for i arkiverne i Dornach findes ingen skriftlig dokumentation for denne profeti, men det udelukker jo ikke, at den kan være fremsat i mundtlig form. -Bernhard Løw tog det til sig som et bud om,