Afsnit #79: Loyalitet, kundeklubber og Retention: Yt, nyt eller pyt?
Marketing med videre · Texta
Beskrivelse
I dette afsnit har vi besøg af Søren Bo Steendahl, tidligere Head of Group Digital hos Lagkagehuset, til en snak om loyalitet, kundeklubber og retention. Vi dykker ned i, hvorfor nogle virksomheder investerer tungt i loyalitetsprogrammer, mens andre helt dropper dem – og hvad der faktisk virker i praksis, når det kommer til at fastholde kunder. Søren Bo Steendahl arbejder med loyalitet med udgangspunkt i relationer. Han er optaget af, hvornår kundeklubber faktisk skaber værdi for både virksomhed og kunde, og hvornår de blot bliver endnu et lag støj. Med afsæt i praksis udfordre han forestillingen om loyalitet kun anskuet som point, rabatter og gentagne køb. Søren har mere end 17 års erfaring med digital strategi og har stået i spidsen for opbygning og drift af store loyalitets- og platformsløsninger i komplekse organisationer. Som Head of Group Digital hos Lagkagehuset har han arbejdet med loyalitet som en integreret del af forretningen, fra produktdesign og data til governance og daglig drift. Altid med et konstant fokus på, hvornår loyalitet er yt, nyt eller pyt.