#79 Daniel vokser op i Iran som muslim og er plaget af dæmoner, men et møde med Guds kraft ændrer alt, og Helligånden flytter ind i Daniels hjerte

Daniel bliver født i Iran og vokser op i en muslimsk familie i Iran. Moren er koranlærer, så der var meget religiøst aktivitet i huset. Alt, hvad Daniel hører, handler om islam, så han er overbevist om, at den Gud, de tilbeder, er den sande Gud. Selv om moren underviser i koranen, så forstår hun ikke indholdet, og det er der heller ikke andre, der gør. Der er fokus på oplæsningen, udtalen og ritualerne - bl.a. skal de bede til Allah fem gange om dagen.Da Daniel er omkring 12 år gammel, bliver han angrebet af dæmoner. Forældrene forsøger at hjælpe Daniel via heksekraft, men det gør ikke en forskel i Daniels liv, og frygten for dæmoner vokser i Daniel.I forbindelse med de mest hellige dage i Iran, har Daniel som 17-18 årig en oplevelse, som ændrer Daniels syn på islam, idet Daniel overværer en ekstrem selvskadende og ødelæggende adfærd.Daniel bliver ateist og flytter til Tyrkiet, hvor han bor i fem år. Her hører Daniel også om Jesus for første gang, og Daniels bedste ven konverterer til kristendommen. Det vækker Daniels nysgerrighed, og da han får en bibel af en turist, vælger Daniel at læse hele Biblen. Der sker noget i Daniel, og troen begynder at spire i ham.En længsel efter at blive fyldt med Helligånden vokser i Daniel, og han tager til et kickstart møde med Torben Søndergaard. Her har Daniel et kraftfuld møde med Jesus, hvor det bliver åbenbaret for Daniel, at Gud er hans kærlige og omsorgsfulde Far. Daniel bliver døbt med Helligånden, og hans liv ændrer sig fuldstændigt. Daniel får et nyt liv og bliver sat fri fra frygt og alle afhængigheder. Daniels hjerte er transformeret, og han fyldes med Guds styrke og uendelige kærlighed.“Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.” Matt. 7: 18-20“For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebræerbrevet 4:12