Fra Sydney til København - venter der en global bolignedtur?
Makropuls – med Lars Christensen · Howden Danmark
Beskrivelse
Huspriserne falder nu i de største byer i alle australske delstater og territorier. I Canada, New Zealand og de store tyske byer er priserne allerede faldet kraftigt. Står vi ved begyndelsen af en global bolignedtur? Og når den i så fald til Danmark? De fleste af os tænker på boligmarkedet som noget meget lokalt. Men i dette afsnit af Makropuls forklarer økonom Lars Christensen journalist Steffen Dam, hvorfor boligmarkederne rundt om i verden hænger langt tættere sammen, end vi går og tror. Og hvilket land der plejer at vende først. Hvorfor steg boligpriserne overalt på samme tid fra 2020? Hvad har olieprisen med din bolig at gøre? Og hvad viser Lars’ nye statistiske model om risikoen for faldende boligpriser? Til sidst kommer vi hjem til København og Frederiksberg, hvor den nye boligskat for alvor rammer i 2027. Og hvad kan Kartoffelkuren i 1986 lære politikerne i dag? Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private. Læs mere på howdendanmark.dk Podcast Brevkasse: [email protected] Ny episode hver 14. dag.