Episode 243 - Højrisiko ved at forsvare sig i en sag, hvor du har fået ret af Landsskatteretten / Magtens Tredeling - Taxo.
Magtens Tredeling · K-NEWS.dk - en del af Karnov Group
Beskrivelse
I Danmark har vi en situation, hvor du som skattebetaler skal vurdere, om du har råd til at forsvare dig i en sag, hvor du allerede har fået ret. For med renters rente kan det skyldige beløb mangedobles. Skatteadvokat Stine Andersen kalder det urimeligt. Det har en tidligere skatteminister sådan set også gjort i 2019, og Højesteret har også udtalt sig om situationen ved i en 2023-dom tydeligt at konkludere, at der er grund til at lovgiverne vurderer om situationen er ønskelig. Afsættet for problemet er at danske skatteydere – det være sig personer eller virksomheder – idag ikke får mulighed for at deponere et beløb, som bliver bestridt af Skatteministeriet efter, at skatteyderen ellers har fået afklaring i den pågældende sag i Landsskatteretten. Hvis det omstridte beløb frivilligt kunne deponeres, uanset om det handler om tusinder fra en lønmodtager eller milliarder fra en kapitalfond, ville det urimelige forsvinde. I 2025 svarer Skatteministeriet, at de er ved at se på, om en deponeringsordning kan udformes. Gæst: Stine Andersen, advokat og partner hos AndersenKaer Vært: Dan Poulsen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk