Spring til indhold
MUSIKBRANCHENS MAGT - MAGT ER TABU

MUSIKBRANCHENS MAGT

MAGT ER TABU · Ane Stürup

18. juni 2026 1t 8m
0:00 1t 8m

Beskrivelse

Hvad kan musikbranchen lære af sportens verden for at undgå, at deres største talenter brænder ud? Hvorfor er det et tabu for musikere at indrømme, at de også gerne vil vinde? Jakob Sørensen, der er stifter af musikselskabet The Bank™ og medforfatter til bogen: ”Når musikken møder sporten” er gæst i denne podcastepisode. Jakob fik kickstartet sin nysgerrighed omkring MAGT, da han tilbage i 2024 bakkede op omkring sine kvindelige artister, der medvirkede i dokumentaren om sexisme i musikbranchen. Efterfølgende har han taget hul på et modigt opgør med nogle af branchens skyggesider. Vi snakker om vigtigheden af at professionalisere branchen gennem metoder fra sportens verden for fremadrettet som branche at tage et medansvar for at Danmarks mest talentfulde artister ikke ender i depression, angst, stress og sammenbrud. Der er lagt i ovnen til et opgør med myten om om "sex, drugs and rock'n'roll" og den lidende kunstner som et grundvilkår. Vi dykker desuden ned i, hvorfor det er så svært for artister at stå ved deres konkurrencegen, samt hvordan musikjournalistikken ofte er med til at fastholde en myte om artister som overmennesker uden behov for et udviklende støtteapparat. Undervejs reflekterer vi over, hvordan man som leder og talentudvikler i musikbranchen bør indse sin implicitte magt og bruge den til at skabe sundere udviklingsmiljøer for de næste generationer. Lyt med, hvis du vil blive klogere på, hvorfor professionalisering med inspiration fra sporten er vejen frem, hvis musikbranchen skal sikre, at deres største stjerner ikke brænder hurtigt ud, men i stedet kan holde til en lang og prisværdig karriere. ⁠https://www.linkedin.com/in/jakobsoerensen/⁠https://www.thebankmusic.com/management⁠   Kontakt værten via mail: [email protected] Kontakt værten via LinkedIn: Ane Stürup

Andre episoder fra MAGT ER TABU Se alle episoder →