Familielægen 2.0 - Sammenbragte familier
Månedsskrift for almen praksis · Månedsskrift for almen praksis
Beskrivelse
Vi kalder os familielæger – men hvad er særligt, når familien er sammenbragt? I dette afsnit af Familielægen 2.0 ser vi nærmere på en hyppig familieform, hvor forventningerne ofte er høje, og hvor konflikter og mistrivsel kan opstå tidligt. Børn, biologiske forældre og bonusforældre står i forskellige positioner med forskellige loyaliteter og sårbarheder. Det kan give anledning til komplekse problemstillinger, som ofte lander i almen praksis. Hvordan spørger vi ind? Hvad skal vi være opmærksomme på? Og hvor kan viden i sig selv være en vigtig intervention? I studiet: Janne Leth Førgaard – Familierådgiver Lene Agersnap – Praktiserende læge og redaktør Christian Vøhtz – Praktiserende læge og redaktør