54: The Yuba County Five – basketball, bjergmysterier og alle smagsvarianter af Gatorade
Løgn På Latin · Emilie Eisby og Magnus Gucz
Beskrivelse
Hvem var egentlig The Yuba County Five? Fem venner, der tog afsted for at se en basketballkamp og aldrig kom hjem igen? Fem mænd, der kørte forkert og traf en række katastrofale beslutninger? Eller hovedpersonerne i et af de mest mærkværdige mysterier i amerikansk historie? I ugens afsnit af Løgn På Latin tager vi fat på mysteriet om The Yuba County Five – en sag, der af nogle bliver kaldt USA's svar på Dyatlov-passet. Fem venner tager afsted for at se basketball, køber snacks på vejen hjem og forsvinder derefter sporløst ind i et øde bjergområde, hvor de aldrig burde have været. Vi dykker ned i de mange teorier om, hvorfor de endte så langt væk fra deres planlagte rute, hvem den mystiske Gary Mathias egentlig var, og hvorfor flere af mændenes valg virker så uforståelige, at internettet stadig diskuterer sagen næsten 50 år senere. Var det en tragisk kæde af fejl? En fremmed, der lokkede dem væk? Eller gemmer der sig stadig noget, vi ikke har opdaget? Men vigtigst af alt fortæller vi historien om overlevelse. Om hvor svært det er at træffe gode beslutninger, når man er bange, træt og fryser. Og om hvorvidt Emilie og Magnus overhovedet ville have klaret mere end tre timer alene i den californiske vildmark, før de var begyndt at spise bark og skrive afskedsbreve. Undervejs kommer vi også forbi amerikanske tankstationer, to værter der begge er blevet syge på samme tid, quizzen "Hvis ikke det var samme år, så ved jeg ikke hvornår?" og spørgsmålet om, hvor meget tillid man egentlig bør have til sine egne overlevelsesevner. Alt det – og meget mere – i ugens afsnit af Løgn På Latin, hvor en basketballkamp bliver til et mysterium, internettet peger fingre af den forkerte mand, og sandheden måske stadig gemmer sig et sted mellem sneen, bjergene og en forladt trailer. 🎤 Dine værter: Emilie Eisby og Magnus Gucz 🎧 Følg os her: https://linktr.ee/loegnpaalatin 💻 Redigering og lyddesign: Emilie Eisby 🎙️ Mixet af: Blomme