Beskrivelse
Mere end 50.000 danskere har skrevet under på et borgerforslag om et øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre midler til bekæmpelse af ukrudt og insekter, og regeringen vil undersøge, hvad Danmark kan og må efter EU-reglerne. Her er Tyskland og Østrig begyndt at indføre forbud mod stoffet Glyfosat, men kan de det, og hvordan foregår al den godkendelse overhovedet? Det undersøger vi nærmere i denne uges program. Vi runder også den nu vedtagne "klimakrise" i Europa-Parlamentet, kritik af Eurobarometerets svarprocenter og et kig på vores tysksprogskompetencer. Medvirkende: Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Morten Løkkegaard (V), medlemmer af Europa-Parlamentet, Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, Mette Gjerskov, miljøordfører (S) og Knud Romer, forfatter. Værter: Mads Anneberg og Tine ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.