Samfundsskadelig negativ udvikling ift, at lege. Faglig stolthed, aula, og lidt tanker om det.

Nok det vigtigste overhovedet! Den faglige stolthed i, at kunne lege. For satan det kan gøre ondt med sådan en “modificeret” svipser! Jeg tænker, at I måske tænker, hvorfor jeg deltog i “legen” hvis jeg godt vidste hvad der skete? Jeg forstå, hvis I gør jer disse tanker. Men jeg var informeret af modparten ift, no games, hvilket jeg sagde ja da til, samt udviste nonverbal kommunikation via signal i kropssprog, hvilket kunne tolkes som øhhh. Signaler, da jeg ikke laver games. Og det var først efter 6. Maj 2026, jeg begyndte, at mærke min krop og komme retur, dvs. hjernetåge, kropslige fornemmelser kom retur. Via kiropraktor behandling, hvilken forsat pågår stadig. En proces, så at sige. I at blive en levende kødklump med bevidsthed, og ikke en døende kødklump med hjernetåget bevidsthed. NB: ift, navnet specielbørn. Anser jeg ikke dette negativt, da jeg selv er et specielt menneske og var et ganske specielt barn. “mennesker med særlige behov”. Er du/i meget velkommen til at benytte, hvis du kunne tænke dig det.