#12 Man må godt undre sig på en pæn måde. Rikke Sigtenborg
Livet med NET · Netpa
Beskrivelse
Rikke Sigtenborg gæst. Hun er 49 år, familiebehandler, gift og mor til tre børn. I februar 2024 får hun diagnosen NET – en langsomt voksende tumor i tyndtarmen ved overgangen til tyktarmen. Rikke fortæller om et udredningsforløb, der begynder med smerter og en scanning for galdesten, og om hvor svært det kan være at tage ordet i et sundhedssystem, man grundlæggende har tillid til. Hun deler, hvordan det at lytte til sin egen mavefornemmelse og følge op på ubesvarede fund bliver afgørende for at få den rigtige diagnose. Episoden handler også om tiden efter diagnosen, hvor Rikke sætter sig ind i retningslinjer, stiller spørgsmål og beder om at få undersøgt muligheden for operation. Det fører til en større kirurgisk behandling og efterfølgende til justeringer i hverdagen, hvor den rette behandling gør en tydelig forskel. Der er også fokus på pårørende, familieliv, ventetid mellem kontroller og den mentale ro, der kan opstå, når der træffes klare aftaler. I episoden hører du blandt andet om: ✔️ At stille spørgsmål og tage ansvar i sit eget sygdomsforløb ✔️ At lytte til sin mavefornemmelse i mødet med sundhedssystemet ✔️ Overvejelser om operation og behandlingsvalg ved NET ✔️ Livet efter operation og betydningen af den rette behandling ✔️ Pårørendes forskellige roller i et langt forløb ✔️ Ventetid, bekymringer og vejen til mere mental ro Relevante links Om NET-dagen: https://www.netpa.dk/arrangementer/net-dagen/ Hvad børn ikke ved, har de ondt af – Karen Glistrup: https://www.bog-ide.dk/produkt/317108/karen-glistrup-hvad-boern-ikke-ved-har-de-ondt-af-haeftet/2126062 Børn og unge som pårørende (Kræftens Bekæmpelse): https://www.cancer.dk/om-kraeft/boern-og-unge-som-paaroerende/