Bag stregerne på Danmarkskortet - mød landinspektør Søren Borkmann
Lindskovs Podtalk · Lindskov Commuication
Beskrivelse
Hvad laver en landinspektør egentlig, og hvilken rolle spiller de i fremtidens Danmark? I denne episode møder vi Søren Borkmann, landinspektør i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Hans arbejdsdag begynder lige så ofte ved et køkkenbord med sort kaffe og kanelsnegle som ude i landskabet, hvor nye naturområder tager form. Som jordfordelingsplanlægger får han puslespillet til at gå op mellem lodsejere, myndigheder og den grønne omstilling. Her handler det om mennesker, relationer og tillid - og om at omsætte politiske ambitioner til løsninger, der fungerer i virkeligheden. Samtalen giver samtidig et sjældent indblik i en ofte overset profession i krydsfeltet mellem borgere, natur og politik, og i de mange karriereveje, man kan gå som landinspektør. Lyt med - og bliv klogere på et job, de færreste kender, men som i bogstaveligste forstand, former fremtidens Danmark.