Latinamerika LIVE (30/4 2022 - Time 2): Det brasilianske karneval
Latinamerika i dag · 24syv
Beskrivelse
Årets karneval i Rio er blevet rykket nogle måneder pga. Covid-19, og i stedet for at blive afholdt i februar, så er det altså i disse dage at festen er i gang i Brasiliens største by. Men hvad er denne gigantiske gadefest for noget? Hvorfor foregår den? Hvad betyder den for brasilianerne? Og hvordan er det at være til karneval? Denne time af Latinamerika LIVE sætter lup på karnevallet, og måske lidt gang i hofterne. Dagens gæst er Michelle Nóbrega Pitt, som er brasilianer i Danmark, har en sambaskole, og er med i bestyrelsen for Københavns Karneval. Latinamerika LIVE er det eneste danske program på tv og radio der er dedikeret til landene i Mellemamerika og Sydamerika. Din tukanklædte vært er Lasse Yde Hegnet.