Maskinstationen 2026 - E39: De møder klokken syv – og går hjem, når de bliver 70
Landbrugspodcasten · Jysk Medieproduktion
Beskrivelse
Peter og Jørgen har sammen med gæstevært Gorm Friis endnu en gang besøg af Kristian og Anna-Marie Astrup. Denne gang fortsætter historien om Stauning Maskinstation med halmeventyret, der begyndte med et løfte om at skaffe 3.500 tons halm og siden udviklede sig til tusindvis af baller, lastbiler og leverancer langt uden for lokalområdet. Snakken kommer også omkring entreprenørarbejde, Vestas, fejlinvesteringer og de år, hvor der kunne være op mod 45 mand i sving under høsten. Kristian og Anna-Marie fortæller om medarbejdere, der blev i årtier, sønnerne der voksede ind i virksomheden, og glæden ved at se næste generation føre livsværket videre. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.