Maskinstationen 2026 - E20: Forårstravlhed i Nordjylland – Martin ringer til Jeppe
Landbrugspodcasten · Jysk Medieproduktion
Beskrivelse
I denne episode af Maskinstationen ringer Martin til Jeppe Nielsen fra Allestrup Maskinstation for at høre, hvordan forårsarbejdet skrider frem i Nordjylland. De vender blandt andet majssåning, kornsåning, kartofler og planlægningen frem mod første slæt græs. Samtalen kommer også omkring dieselpriser, reservedelspriser, roer som mulig afgrøde og Allestrups nye byggeri til læggekartofler. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og HCP Maskincenter