Kødkvæg i fokus 2026 - Marts: Tyr eller inseminering – hvad giver de bedste kalve?
Landbrugspodcasten · Jysk Medieproduktion
Beskrivelse
Reproduktion er fundamentet i enhver kødkvægsbesætning – for uden kalve, ingen produktion. I denne episode dykker vi ned i valget mellem inseminering og foldtyr sammen med Jan Peter Jensen og seminør Simon Thaysen Smidt. Vi taler om hvordan man vælger den rigtige tyr, hvad fordelene er ved inseminering, og hvordan man bedst spotter brunst hos køerne. Samtidig kommer vi omkring praktiske erfaringer fra stalden, sikkerhed omkring tyre og hvorfor det er vigtigt at kende sine dyr og føre simple noter i hverdagen. I Kødkvæg i fokus sætter vi fokus på dansk kødkvæg – fra hverdagen i stalden til de store linjer i branchen. Serien tager fat på alt fra management, avl og kalvning til naturafgræsning, afsætning, økonomi og livet omkring kødkvæget. Med afsæt i praksis, erfaringer og faglig viden giver vi plads til både nørderi, holdninger og nuancer, så kødkvæget kan blive belyst fra flere vinkler. Kødkvæg i Fokus er støttet af Kvægafgiftsfonden.