Grisen 2026 - E36: Når hver eneste gris tæller
Landbrugspodcasten · Jysk Medieproduktion
Beskrivelse
Denne episode indeholder reklame for DanBred. Anders fortsætter snakken med Martin Mølgaard Pedersen og Sigrid Beth Rasmussen fra DanBred, og denne gang har de Jacob Søndergaard Skals med i studiet. Jacob driver en avls- og opformeringsbesætning med 2.400 søer, hvor hvert dyr skal vurderes og matches med de rigtige kunder. Vi dykker ned i forskellen på avl, opformering og almindelig produktion, og i kunsten at finde grænsen mellem den gode og den knap så gode polt. Undervejs kommer vi også omkring robusthed, so-dødelighed og det store logistiske puslespil, der ligger bag en leverance af avlsdyr. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.